Nordea: Drop Lundbeck og køb Novo Nordisk

Nordea Markets anbefaler op til onsdagens kvartalsregnskab folk at skille sig af med deres Lundbeck-aktier.

Foto: AP

 Man behøver dog ikke lede længe efter en ny medicinalaktie, mener analytikerne.

“If you're not inside, you're outside,” sagde Gordon Gekko i filmen Wall Street.

Det er realiteten for Lundbeck, hvor Nordea Markets i dag lukker døren efter dem med en sænkning af kursmålet til 127. Samtidig opfordrer banken i dens morgenrapport folk til at sælge som handlere på Grøntorvet.

”En stor stigning i aktien, for høje forventninger i markedet og en stor usikkerhed knyttet til flere af produkterne under udvikling gør, at afkastet ikke længere står mål med risikoen,” skriver Nordea Market i deres morgenrapport.

I stedet skal man lade blikket gå fra den ene danske lægemiddelgigant til den anden. For Nordea Markets anbefaler at skyde pengene i Novo Nordisk.

”Provenuet kan placeres i Novo Nordisk, der står over for flere kursdrivere, som ventes at understøtte aktien i den kommende tid,” skriver Nordea Markets.

Læs også
Top job