1.770 kr. er forsvundet hos hver dansker

Danskerne har i marts trukket 10 mia. kr. ud fra bankbøgerne.

De danske forbrugere har måske fået lidt mere mod på at bruge penge i stedet for at gemme dem væk i banken.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danskernes indlån i marts faldt med 10 mia. kr. Det svarer til ca. 1.770 kr. pr. dansker.

Danskerne har dog stadig 819 mia. stående i banken. Det gennemsnitlige indestående er på 145.000 kr., når pengene deles ud på hver eneste dansker uanset alder.

"Det er et voldsomt stort beløb, og så er det jo som et gennemsnitstal udtryk for, at nogle mennesker råder over en endog meget stor opsparing," lyder det fra Johan Juul-Jensen, der er forbrugerøkonom i Nykredit

En omvendt situation

"Det er en lidt omvendt situation. Normalt kan det være et dårligt tegn, når man begynder at tære på formuen. Men denne gang er der så mange tegn på, at forbrugerne er blevet mere optimistiske og har fået mod på at bruge penge. Det tyder lidt på, at der er sommerstemning i luften. Det kommer, efter at vi på det seneste oplevet nogle gode nøgletal," siger Johan Juul-Jensen.

Han henviser til, at de danske forbrugere de senere år har holdt på pengene, så opsparingen er vokset og vokset.

Nu kommer faldet efter flere andre positive tegn som færre fyringsvarsler, stigende formuer og en stabilisering af boligmarkedet.

"De senere år har usikkerheden været styrende for danskernes privatøkonomi, men nu ser vi måske en bedring. Danskerne føler sig nu mere trygge i jobbet, og så er behovet for at spare op i banken ikke så udtalt," siger Johan Juul-Jensen.

Voksende formuer

Det kæder han sammen med de seneste års stigninger på aktiemarkederne. Det har betydet, at danskernes formuer nu er større end før finanskrisen.

Derfor er forbrugerne bedre polstret. Kombineret med højere forbrugertillid kan det sætte gang i en positiv spiral for dansk økonomi.

"Nu har vi i næsten et år oplevet en positiv udvikling i forbrugertilliden. Det kan betyde, at danskernes lyst til at spare op nu ændrer sig i retning af lyst til at bruge lidt flere penge," siger Johan Juul-Jensen.

Måske bil nummer to

Det kan ikke umiddelbart lade sig gøre at spore, hvordan de 10 mia. kr. er brugt. Men også det har forbrugerøkonomen nogle bud på.

I de første måneder af året har bilsalget således været på rekordniveau.

"Derfor kan jeg godt forestille mig, at nogle familier har brugt penge på at købe en ny bil for at kunne spare på brændstofregningen. Der er sikkert også flere familier, som har købt bil nummer to.

Samtidig er der også tegn på en stabilisering i detailomsætningen. Så der bruger vi måske også flere penge," siger Johan Juul-Jensen.

Læs også
Top job