Så stort er fødevarepotentialet i Kina

Med de nye dansk-kinesiske handelsaftaler i sidste uge er der kommet hul igennem til et yderst lovende fødevaremarked. En ny analyse viser, hvor stort potentialet er.

De mange fødevareaftaler, der i sidste uge blev indgået mellem danske og kinesiske virksomheder og myndigheder, har potentiale til at blive meget indbringende.

Det viser en ny økonomisk analyse, som Landbrug & Fødevarer har gennemgået.

Ifølge analysen, der er udarbejdet af "Food Climate Researc Network" på University of Oxford for den engelske regering, bruger kineserne stadig flere penge på fødevarer, og særligt i byerne kan danske fødevarevirksomheder se frem til yderligere vækstpotentiale.

I perioden fra 1990 til 2010 steg især efterspørgslen efter animalske produkter, og inden for mejeriprodukter er forbruget pr. person steget med 300 pct., mens forbruget af kylling er fordoblet.

Populære kyllinger og mælkeprodukter

Det øgede fødevareforbrug er kommet i takt med, at den kinesiske middelklasse er vokset markant i de senere år, og særligt i byerne bruges der penge på mad.

I byerne steg fødevareforbruget i løbende priser fra 700 Yuan til 4.800 Yuan (ca. 4.100 DKK) årligt pr. person fra 1990 til 2010, svarende til en stigning på 590 pct. I landområderne steg fødevareforbruget fra 340 Yuan til 1.800 Yuan (ca. 1.530 DKK) årligt pr. person i perioden, svarende til en stigning på 425 pct., skriver Landbrug & Fødevarer i gennemgangen.

Det gennemsnitlige forbrug af mælkeprodukter i byerne steg i perioden fra 4,6 kilo om året til 18,1 kilo om året i 2010. Det skal dog bemærkes, at kurven i de senere år har været ret flad.

Ud over stigende mælkeefterspørgsel har der også været en markant vækst i forbruget af fjerkræ, hvor der ses en stigning på 200 pct. i perioden. Forbruget af fisk og skaldyr steg med 85 pct., æg med 38 pct. og kød med 13 pct.

Udover de store stigninger bemærkes det i rapporten, at forbruget af korn- og risprodukter er faldet sammen med forbruget af grøntsager.

Tre-cifret million-potentiale i eksport af hønsefødder

Forbruget fortsætter frem

I prognosen for perioden frem mod 2020 regner man med, at tendenserne vil fortsætte i takt med, at endnu flere kinesere forlader lavindkomstssegmentet og bliver masseforbrugere, der hellere købere produkter, som de tidligere har købt og dermed kender, end de vil bruge penge på ukurante markedsvarer.   

På området for forarbejdede slagterivarer landede Danmark i sidste uge en stor handelsaftale med Kina, som ifølge Danish Crown har et eksportpotentiale på 250 mio. kr. om året. På mælkefronten blev der ligeledes underskrevet en færdig aftale, og dermed kan danske mejerier i fremtiden lettere få adgang til det kinesiske marked og dets forbrugere.

Inden for kylling er man endnu omkring et år fra en endelig aftale, og i Beijing blev der på brancheniveau underskrevet en såkaldt protokol, som sikrer, at man kommer skridtet videre mod endelig forhandling af en handelsaftale. En aftale, der ifølge Danpos adm. direktør Jes Bjerregaard kan betyde en årlig dansk eksport på op til 200 mio. kr.

I det andet store fjerkræslagteri, Rose Poultry, der ejes af den finske slagterikoncern HK Scan, er man ligesom hos konkurrenterne i Danpo glade for den kinesiske aftale, som eksportchef Gert Jørgensen venter endeligt på plads inden for en tidshorisont på tre til 12 måneder.

"Hvor stort potentialet kan blive på sigt, er meget svært at sige, men med den store efterspørgsel kan der jo hurtigt blive tale om, at vi årligt skal sende omkring 2500 ton kyllingefødder derover," lyder hans umiddelbare kommentar til FødevareWatch.

DTU skal hjælpe Kina med fødevarerne

Danske oste og pølser skal på middagsbordene i Kina

Arla åbner udviklingscenter i Beijing

Læs også