Regeringen vil give mere frihed til ansatte

Medarbejdere skal i mindre grad være bundet af konkurrenceklausuler.

Som led i sin vækstpakke vil regeringen torsdag lancere et udspil til, hvordan virksomhedernes brug af konkurrenceklausuler kan reguleres og begrænses.

Det skriver Ugebrevet A4.

Udspillet sætter blandt andet en øvre grænse på 12 måneder for, hvor længe en medarbejder må være underkastet en konkurrenceklausul, og vil give timelønnede den samme beskyttelse mod klausuler, som ansatte under funktionærloven i dag har.

"Unødvendig binding"

Den stadig mere udbredte brug af ansættelsesklausuler i forbindelse med ansættelser har været kraftigt kritiseret af fagbevægelsen, som mener, at klausulerne helt unødvendigt binder lønmodtagere til deres arbejdsplads og dermed begrænser deres muligheder på arbejdsmarkedet.

Den bekymring er også baggrunden for regeringens udspil ifølge finansordfører i Socialdemokraterne Jesper Petersen.

»Når klausulerne er blevet så omfattende og indgribende, som de er i dag, stavnsbinder de i nogle tilfælde lønmodtagerne og begrænser dem i deres arbejdsliv. Og det er ikke gavnligt for mobiliteten og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet,« siger han.

Låst situation

Jesper Petersen mener også, det er til erhvervslivets fordel at få reguleret området.

»Klausulerne hindrer jo virksomheder i at hente den bedst kvalificerede arbejdskraft. Og det svækker potentielt konkurrencevenen i erhvervslivet, som det er vores fortløbende målsætning at forbedre,« påpeger han.

Her er udspillet

Udspillet til regulering af ansættelsesklausuler indeholder følgende punkter:

  • Muligheden for at indgå en såkaldt jobklausul mellem to konkurrerende arbejdsgivere vil blive afskaffet. Det vil sige, at to arbejdsgivere ikke må aftale, at de ikke tager medarbejdere fra hinanden.
  • Ansættelsesklausuler må højest have 12 måneders varighed, hvor den i dag er ubegrænset.
  • Hvor man i dag skal have halvdelen af sin løn på fratrædelsestidspunktet i den periode, man er underlagt en klausul, skal der nu gives højere kompensation, hvis klausulen gælder mere end et halvt år og mindre kompensation, hvis den gælder under et halvt år. Det skal tilskynde til kortere klausuler.
  • Tre forskellige love, som i dag regulerer området, skal samles til én, der omfatter alle lønmodtagere. Det vil give timelønnede de samme rettigheder, som ansætte under funktionærloven i dag har.
  • I kollektive overenskomster skal man kunne blive enig om klausuler, der fraviger reglerne.

Næstformand i LO Lizette Risgaard synes, det er godt, at regeringen har lyttet til fagbevægelsens bekymringer og nu vil sætte ind på området.

Men hun kunne godt have ønsket sig, at man helt havde fjernet konkurrenceklausuler, når det drejer sig om helt almindelige lønmodtagere, så de var blevet begrænset til de topchefer, som hun finder det mere relevant at underlægge ansættelsesklausuler.

»Men 12 måneder er bedre end ingen begrænsning. Og nu vil jeg i første omgang glæde mig over, at regeringen har lyttet og er kommet med et udspil. Så regner jeg med, at vi i anden omgang bliver inddraget i et eller andet omfang og får lejlighed til drøfte, om der nu også er tænkt på det hele,« siger hun.

Kølig modtagelse blandt arbejdsgiverne

I Dansk Arbejdsgiverforening (DA) er tilfredsheden med udspillet noget mindre. Det er lysten til at tale med regeringen om de kommende regler til gengæld ikke. Chefkonsulent i DA Lise Bardenfleth havde faktisk forventet, at arbejdsmarkedets parter var blevet taget med på råd, før der kom et færdigt udspil.

»Man kunne have fundet en model, der tilgodeså alle parter. I stedet for kommer dette her nu som en tyv om natten,« konstaterer hun.

Som udgangspunkt mener DA, at de nuværende regler på tilfredsstillende måde tilgodeser de hensyn, som er formålet med klausuler.

»På den ene side er der hensynet til mobilitet på arbejdsmarkedet. Og på den anden side hensynet til arbejdsgiverens opfindelse og virksomhed. De hensyn synes vi, de nuværende regler tilgodeser,« siger hun.

Når DA alligevel var indstillet på at drøfte reglerne på området, er det fordi, Produktivitetskommissionen har fremført erfaringer fra USA, hvor mobiliteten og indtjeningen er størst i stater med begrænset brug af klausuler.

»Derfor er der ting i det aktuelle udspil, vi kan leve med, og andet, vi absolut ikke kan leve med,« siger Lise Bardenfleth.

Læs også
Top job