Afgået Danæg-chef får ny topstilling

Jan Gerber, som i marts forlod direktørstolen i Danæg, er blevet udnævnt som direktør i System Frugt.

»Tidligere tænkte mange, der var økologisk orienterede, at det handlede om at sørge for, at ens børn undgår gift i maden. I dag er interessen bredere: Nu handler det om at producere og konsumere varer, der er gode for børnene« siger Sanne Rubinke, daglig leder i Økologiens Have i Odder Foto: Carsten Andreasen

Den fratrådte Danæg-direktør Jan Gerber fortsætter i fødevarebranchen.

Han er således blevet udnævnt som direktør i System Frugt, der er ejet af kapitalfonden Odin Equity Partners. Her får han ansvaret for en omsætning på 560 mio. kr. og 160 ansatte.

Den tidligere topchef i System Frugt, Steffen Molberg, kommer nu til at bestride en konsulentfunktion i selskabet.

"På bestyrelsens vegne er jeg glad for, at Jan vil overtage posten som ny administrerende direktør, og vi føler os meget komfortable med, at Jan er den rigtige mand, som kan bringe System Frugt fra en dansk til en nordisk markedsleder inden for den 'sundere snack' kategori," udtaler bestyrelsesformand Steen Nordstrøm.

Forlod Danæg under stort postyr

Jan Gerber forlod i april direktørstolen i Danæg under stort postyr.

Det skete efter en ekstraordinær generalforsamling, hvor Danægs danske andelshavere stemte nej til at blive ligestillet med de svenske andelshavere. Det gjorde svenskerne rasende og fik samtidig Jan Gerber til at forlade jobbet, fordi han mente, at beslutningen hæmmede forretningen.

Men nu er Jan Gerber altså videre og tiltræder straks posten i System Frugt.

"System Frugt har igennem årene skabt en ledende position på det danske marked for sundere snacks herunder tørret frugt, nødder og håndkogte kartoffelchips, der sælges og markedsføres under navnet Earth Control. Selskabet har en stærk platform i Danmark og et godt fodfæste i Norden, hvilket jeg ser frem til at gøre endnu stærkere i de kommende år," udtaler han.

Ejere begraver stridsøksen i Danæg

Skal sælges videre

Kapitalfonden Odin Equity Partners købte i 2010 aktiemajoriteten i System Frugt, og det er ingen hemmelighed, at fonden satser på at sælge virksomheden inden for en overskuelig periode.

Men det bliver ikke lige nu, fortalte Jacob Bergenholtz, partner i kapitalfonden, til FødevareWatch for en måned siden.

"System Frugt har udviklet sig fint, siden vi kom ind, og vokser både på top- og bundlinje. På nuværende tidspunkt har vi dog ingen planer om at sælge virksomheden, for vi har brug for mere tid til at vise eventuelle købere, at vi kan skabe yderligere værdi," sagde han.

Den proces skal nu ledes af Jan Gerber, som udover jobbet i Danæg er tidligere direktør i Fakta og hos Kohberg.

Læs også
Top job