Revisorer advarer mod iværksættere

Den gennemsnitlige kapital i 1.500 nye virksomheder er på kun 3.000 kr.

Tegning: Rasmus Sand Høyer

De nye virksomhedsejere har fået fleksibilitet.

Men kunder og leverandører bør alligevel tænke sig om en ekstra gang, før de handler med et iværksætterselskab.

Det er fint, at iværksættere tilbydes fleksibilitet, men andre kan måske komme til at betale for den fleksibilitet.

Tom Vile Jensen, erhvervspolitisk direktør i FSR - danske revisorer

Advarslen kommer fra FSR - danske revisorer på baggrund af nye tal fra Erhvervsstyrelsen. Tallene viser, at den gennemsnitlige kapital i 1.500 nye iværksætterselskaber kun er på 3.000 kr.

Siden 1. januar har det været muligt at stifte et iværksætterselskab med en selskabskapital fra kun 1 kr. Det har cirka en tredjedel af selskaberne benyttet sig af. Andre har en større selskabskapital, men gennemsnittet er på de 3.000 kr.

Et overraskende lavt tal

Og det er et overraskende lavt beløb, vurderer Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør hos FSR - danske revisorer.

"Jeg er noget overrasket over, at tallet ikke er højere. Det er helt fint, at iværksætterne får en høj grad af fleksibilitet, men man skal også lige tænke over, at andre måske kan komme til at betale for den fleksibilitet," siger Tom Vile Jensen.

FSR - danske revisorer ser dog positivt på muligheden for at stifte iværksætterselskaber, fordi det netop giver iværksætterne mulighed for at forfølge en god idé.

Et skrøbeligt grundlag

Men samtidig betyder det også, at de nye selskaber lever på et skrøbeligt grundlag.

"Når den gennemsnitlige selskabskapital kun er på 3.000 kr., bør man som kunde eller leverandør være opmærksom på det, før man indgår aftaler og handler med et iværksætterselskab," forklarer Tom Vile Jensen, der er erhvervspolitisk direktør hos FSR - danske revisorer.

"Fordelen for iværksætterne er, at vedkommende med den begrænsede hæftelse ikke hæfter med hele sin personlige formue. Men omvendt betyder det også, at en handelspartner ikke kan hente flere penge, end der er i selskabet," tilføjer Tom Vile Jensen.

Krav om personlig hæftelse

Han fortæller, at der siden nytår samtidig med de 1.500 iværksætterselskaber også er registreret 6.000 ApS'er og 11.500 enkeltmandsfirmaer.

I et ApS skal der indskydes 50.000 kr. i selskabskapital, mens ejerne af enkeltmandsfirmaer hæfter med deres personlige formue.

"Holdningen blandt revisionsfirmaerne er, at iværksætterselskaberne er en god mulighed for at stifte et selskab, hvis man ikke har de 50.000 kr. til et ApS. Men samtidig vil selskaberne typisk blive mødt med skærpede krav om, at ejeren hæfter personligt, hvis selskabet ikke på anden måde kan fremvise kreditværdighed. Det vil typisk være et krav, hvis iværksætteren vil låne penge," siger Tom Vile Jensen.

Se på årsregnskabet

Et iværksætterselskab er også underlagt årsregnskabsloven, så der skal udarbejdes et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen.

"Et årsregnskab giver god gennemsigtighed om et selskabs økonomi, men da selskaberne netop er nye, vil der gå et år, før det første regnskab er klar. Derfor bør man som handelspartner skaffe oplysninger om selskaberne på anden vis," råder Tom Vile Jensen.

Han er også overbevist om, at en del af de nye iværksætterselskaber ikke klarer sig så længe, at de skal indsende det første årsregnskab.

Derfor håber han, at Erhvervsstyrelsen vil holde godt øje med de nye selskaber.

"Erhvervsstyrelsen har efter min mening en vigtig kontrolopgave med at følge op på, hvordan det går de nye selskaber. Det er måske mest vigtigt i forhold til de selskaber, der kun har en kapital på 1 kr.," siger Tom Vile Jensen.

BRANCHENYT
Læs også