Impulskøb på nettet koster milliarder

Det er nemt - måske lidt for nemt, at handle på nettet med smartphone og tablet.

Det er især dametøj og fastfood, der bliver lagt i den virtuelle indkøbskurv.

Nethandel bliver stadig mere populært blandt danskerne.

Men hvis man tror, at det er nemmere at modstå pludselige fristelser, når shoppingen foregår bag computerskærmen, tager man fejl.

En analyse fra Dansk e-handelsanalyse viser nemlig, at en stigende andel af nethandlen er impulskøb.

I 2013 viste en rundspørge fra Dansk e-handelsanalyse, at 22 pct. af indkøbene på nettet var impulskøb, mens det tilsvarende tal fra første kvartal i 2014 var steget til 39 pct.

Tabletten er synderen

En af årsagerne til den store stigning kan ifølge en forbrugerøkonom være udbredelsen af tablets i danske hjem.

"Med den hastige udbredelse af tablets og smartphones er det endnu nemmere at nethandle, end det har været før," skriver Ann Lehmann Erichsen, der er forbrugerøkonom i Nordea, i en kommentar.

Hvis nethandlen fortsætter med minimum samme styrke i år, vil impulskøbene løbe op i 31 mia. kr.

Nemt at fortryde

Ifølge analysen er det især dametøj, der tegner sig for en stor del af impulskøbene.

Impulskøb eller ej, er det ifølge forbrugerøkonomen, de færreste varer, der bliver sendt retur.

"Når impulskøbet er landet på sofabordet, – ja, så flytter pakken permanent ind. Det er nemlig uhyre få, der benytter sig af deres ret til at fortryde en nethandel – impulskøb eller ej," skriver Ann Lehmann Erichsen.

Læs også
Top job