0

Fem familier ejer mere end 20 pct. af befolkningen i Storbritannien

Uligheden er markant i Storbritannien, hvor den rigeste 1 pct. af landet ejer mere end halvdelen af landet.

Det er i den sydøstlige del af Storbritannien, at velstanden stiger mest. Foto: Matt Dunham/AP.

Finanskrisen har gjort Storbritanniens rigeste endnu rigere.

Det viser nye tal fra det britiske kontor for national statistik, ifølge engelske The Guardian.

I den absolutte top af velhaverskalaen i Storbritannien er formuen svulmet i løbet af de seneste to år.

Så meget at den øverste 1 procent af befolkningen nu ejer mere end de 55 pct. fattigste i Storbritannien tilsammen.

Uligheden i stilstand

Tallene har skabt debat om den store koncentration af velstand hos en relativt lille del af befolkningen i Storbritannien.

"Den groteske koncentration af velstand i hænderne på en mikroskopisk minoritet splitter vores samfund, svækker vores økonomi og giver uforholdsmæssig stor magt til de rigeste," siger Duncan Exley, der er direktør for Ligheds Fonden, til The Guardian.

Ifølge den britiske afdeling af organisationen Oxfam ejer fem milliardærfamilier i Storbrtannien mere end 20 pct. af den samlede befolkning.

Det britiske finansministerium har omvendt forsvaret tallene med, at velstandsfordelingen i Storbritannien er forblevet uændret i de seneste seks år, tallene er opgjort for, hvilket er 2006-12.

10 pladser efter Danmark

Storbritannien indtager en 21. plads over EU-lande på en liste over landenes såkaldte Gini-koefficient, der beregner landes velstandsfordeling.

Danmark indtager 11. pladsen.

De nye tal for ulighed i Storbritannien er bl.a. blevet kritiseret for ikke at medtage formuer i skattely.

Undersøgelser fra de britiske myndigheder har vist, at de superrige briter i stigende omfang benytter sig af offshorekonti.

Det vil altså sige, at uligheden i realiteten kan være endnu større på de britiske øer.

Få de seneste erhvervsnyheder med vores nyhedsapp
BRANCHENYT
Læs også