Styr på projekterne, Danmark?

Et stigende antal komplekse projekter stiller stadigt større krav til virksomhedernes evner inden for projektledelse. Men selv om danske virksomheder har fokus på projektledelse, og styringsmodellerne er på plads, halter planlægningen og ressourcerne efter, viser undersøgelse.

Projektledelse spænder vidt, og der findes projekter og projektledere i godt alle brancher i Danmark. Og vi er godt med, men der er stadig udfordringer, viser en ny undersøgelse. Arkivfoto> Morten Groth Schirfe

Projektledelse står højt på dagsordenen for mange danske virksomheder, som oplever en stor vækst i antallet af komplekse projekter, der stiller større krav til forandringsledelse og virtuelle kompetencer. Selv om mange virksomheder dyrker projektledelse som en faglig disciplin i organisationen, skal der dog fremadrettet mere fokus på både styring og ledelse af mennesker. Det er en del af konklusionen i rapporten ”Projektundersøgelsen 2014”, som er udarbejdet af kursusvirksomheden Mannaz og Roskilde Universitet (RUC).

Den største udfordring for projektlederne ligger i at få tilstrækkeligt med ressourcer til projekterne, fortæller Charlotte Cordua, der er product portfolio manager i Mannaz og har mere end 10 års erfaring med udvikling af kurser og udviklingsforløb i projektledelse...

Læs også
Top job