PKA: Danske vindinvesteringer lakker mod enden

Politisk usikkerhed får pensionskassen til at kigge mod udlandet.

Foto: Christian Charisius

Det er snart slut med at investere i havvind i Danmark.

Det siger pensionskassen PKA - der er en af de største investorer på området - i dagens udgave af Børsen.

"Når man ser den politiske debat herhjemme, så er der noget, der tyder på, at når man har lavet den udbygning, der er planer om nu, så er jeg ikke spor sikker på, at man fortsætter," udtaler Peter Damgaard, adm. direktør i PKA.

Han frygter, at politikerne drosler ned på de planlagte vindprojekter Horns Rev 3 og Krigers Flak for at skrue ned for den stigende PSO-udgift.Herefter vil der ikke være mere at komme efter inden for havvind i Danmark, og derfor må selskabet kigge mod vindinvesteringer i udlandet, siger Peter Damgaard til avisen.

Læs også
Top job