Hemmeligt udspil afslører sort energi-fremtid

Flere punkter i en frihandelsaftale mellem USA og EU er offentliggjort.

Hvis forhandlingsudspil går igennem, betyder det større afhængighed af USA og fossile brændstoffer. Arkivfoto: Thomas Borberg

I denne uge gennemfører EU-Kommissionen og den amerikanske regering i Arlington, Virginia, endnu en forhandlingsrunde på vejen mod en mulig transatlantisk frihandelsaftale, TTIP. For at imødekomme kritikken om lukkethed og hemmelige forhandlinger har Kommissionen op til mødet offentliggjort sin forhandlingsposition på fem delområder: Kemikalier, kosmetik, tekstiler, motorkøretøjer samt medicinske produkter.

Derimod har Kommissionen intet offentliggjort om EU-holdningen på det vigtige område, der handler om energi og råstoffer. Det har til gengæld en ukendt inside-kilde, som til Huffington Post har lækket Kommissionens fortrolige "ikke-papir" om emnet, dateret 20. september 2013.

»Dette handelsudspil viser mere af det samme: Mere af de beskidte fossile brændsler, hvor vi burde omstille til ren energi, mere klimaforstyrrende CO2-forurening og flere risici for lokalsamfund på begge sider af Atlanten,« siger en oprørt Ilana Solomon, leder af handelsprogrammet hos USA's største miljøorganisation, Sierra Club.

»Dette forslag er et yderligere vidnesbyrd om, hvorfor handelsforhandlerne holder detaljerne om denne aftale så tæt til kroppen,« supplerer Peter Fuchs, leder af den tyske miljøorganisation PowerShift, der ser øget europæisk import af fossil energi fra USA som formålet med denne del af TTIP.

Går imod intentionerne

EU's klimakommissær Connie Hedegaard siger til Information, at det lækkede papir er nyt for hende.

»Det er ikke behandlet i den samlede Kommission. Og det kan se ud til at stride mod en helt central og i Kommissionen højtideligt vedtagede forudsætning for en frihandelsaftale med USA: At den ikke på nogen måde må undergrave EU's miljøstandarder,« understreger klimakommissæren.

Liberalisering påkrævet

Det fortrolige EU-notat, der er på ni sider og har kommissionens generaldirektorat for handel, DG Trade, som pennefører, er oversendt til USA sidst i september. Notatet, der er udformet som udkast til TTIP-aftalens energiafsnit, »rummer specifikke elementer, der styrker den fri handel med råstoffer og energi, primært ved at afskaffe handels- og investeringsrestriktioner på varer og tjenesteydelser og ved at skabe mere gennemsigtige markedsrammer, der kan fremme investeringer i råstof- og energisektoren«.

Det lækkede notat understreger behovet for en »vedvarende og gradvis liberalisering« på området.

Vil bane vejen for omdiskuteret metode

USA øger i disse år markant sin produktion af olie og gas i kraft af den såkaldte "fracking"-teknik, der har gjort det lønsomt for olieselskaberne at udnytte reserverne af svært tilgængelig skiferolie og -gas. Metoden er stærkt kontroversiel, fordi den indebærer et stort forbrug af vand, kemikalier og energi samt øget CO2-udledning og risiko for grundvandsforurening. Takket være »fracking er USA i dag nummer ét producent af olie og gas«, sagde i januar Jack Gerard, formand for olieselskabernes brancheorganisation, American Petroleum Institute.

Derfor presser både olieselskaber og kongresmedlemmer nu på for at få åbnet for den olieeksport, der for at værne om amerikansk forsyningssikkerhed har været stort set forbudt siden oliekrisen i 1973-1974. Tilsvarende vil man have ændret på de restriktioner på amerikansk gaseksport, der bl.a. siger, at gas ikke må eksporteres til lande, som USA ikke allerede har en frihandelsaftale med, med mindre det amerikanske energiministerium gennem en offentlig analyse er i stand til at godtgøre, at det er i samfundets interesse.

USA må »finde ud af, hvordan man kan blive verdens energi-supermagt,« sagde Jack Gerard i januar og betonede, at »vi må anskue dette fra en frihandelssynsvinkel og ikke begrænse dette lands mulighed for vækst«.

Et skridt tættere sort energi

EU-Kommissionens udspil til amerikanerne lægger sig op ad denne tænkning. Man skriver om indholdet af en kommende TTIP-aftale, at »eksport af energivarer til den anden part skal automatisk anses for at leve op til enhver betingelse og kontrol, der er forudsat i parternes respektive lovgivning om udstedelse af eksportlicenser«.

Det betyder i praksis, siger Sierra Club og PowerShift i en fælles analyse af EU-forslaget, at betingelserne for olie- og gaseksport fra USA til EU automatisk vil være opfyldt, hvis en TTIP-aftale med dette indhold vedtages.

Aftalen vil derfor »øge den fossile energieksport fra USA til EU og dermed efterforskningen efter fossil energi i USA, øge EU's afhængighed af fossil energiimport, begrænse regeringernes mulighed for at styre energipolitikken samt bremse udviklingen af lokale programmer for vedvarende energi«.

»Forslaget vil med andre ord true bestræbelserne på at tackle den globale klimakrise på et tidspunkt, hvor beslutsom handling er mere påkrævet end nogensinde,« skriver ngo'erne.

Ingen adgang over rød linje

Mere miljøbelastende fracking i USA og mere klimabelastende CO2-udledning i Europa er altså i vente med TTIP-aftalen, mener Sierra Club og PowerShift. Og det i en situation, hvor to tredjedele af de fossile energireserver ifølge FN's klimapanel, IPCC, bør forblive urørt i undergrunden for at begrænse den globale opvarmning.

Connie Hedegaard siger, at det er en ufravigelig del af EU-Kommissionens position og forhandlingsmandat, at en TTIP-aftale med USA ikke på nogen måde må indebære et tilbageslag for EU's miljø- og klimapolitik:

»Derfor kan man ikke tænke sig en handelsaftale, der underminerer EU's miljøstandarder. Det er en "rød linje" der ikke må overskrides. Det vil jeg stå fast på, og det vil andre af mine kolleger givetvis også.«

»Så hvis dette papir f.eks. betyder, at man ikke kan have en særlig EU-regulering om skifergas, brændselskvalitet og lignende, så er det ikke på linje med det, vi har vedtaget. Og så kan man ikke lave en frihandelsaftale med USA med det indhold,« siger Connie Hedegaard.

Når det gælder muligheden for at føre en national energipolitik, der satser på vedvarende energi, siger det fortrolige forhandlingsudspil fra DG Trade, at »parterne skal ikke fastholde eller indføre tiltag, der forudsætter krav om lokalt indhold eller andre modkrav, som rammer den anden parts produkter, serviceleverandører, investorer eller investeringer«.

Mindre lokal magt

Tilsvarende må man »ikke stille krav om, at der skal etableres partnerskaber med lokale virksomheder, med mindre sådanne partnerskaber kan vurderes som teknisk nødvendige«.

Også dette finder Sierra Club og PowerShift stærkt urimeligt.

»Regeringers mulighed for at vedtage regler om lokalt indhold, der stiller lokale producenter og leverandører gunstigt, er afgørende for ambitionen om at gøre energiproduktionen mere lokal, fremme den grønne energi og skabe grønne job,« hedder det i ngo?ernes kritiske analyse.

Alt i alt finder miljøorganisationerne, at et energikapitel med dette indhold i TTIP-aftalen vil binde EU og USA til en fortsat satsning på fossil energi. Allerede inden TTIP-aftalen er EU kommet i en situation, hvor USA?s stærke satsning på skiferolie- og -gas har ført til et overskud af amerikansk kul, der derfor eksporteres til faldende priser til bl.a. Europa, hvor kulforbruget følgelig er steget hvert år siden 2009.

En nylig analyse fra Bank of Americas Merrill Lynch forudser, at den internationale kulpris vil falde yderligere i år og dermed gøre det endnu mere fordelagtigt for bl.a. europæiske energiselskaber at vende tilbage til kul som brændsel frem for naturgas eller investeringer i vedvarende energi.

Læs også
Top job