Flashback til Ringkøbing

Middagsanalyse: Endnu engang tvangsflytter Skat hundredvis af sine ansatte rundt i landet. 10 byer mister deres skattecenter i endnu en omorganisering.

Foto: Stine Bidstrup

Selv om forbundsformand Jørn Rise kalder sig selv en spøgefugl, når han stempler Skat som et kæmpe organisatorisk eksperiment, så griner han ikke.

For det er sådan, medarbejderne føler det, siger Rise, der er formand for Dansk Told & Skatteforbund.

Fakta

Middagsanalyse

Vi bringer alle hverdage en eller flere friske analyser om et aktuelt emne.

Regeringen har besluttet at samle Skats aktiviteter på 20 adresser, hvilket betyder, at Skat inden 2020 lukker i Struer, Randers, Billund, Haderslev, Svendborg, Korsør, Holbæk, Frederikssund, Køge og Nærum, ligesom Skat forlader lokalerne i Nicolai Eigtveds Gade i København.

Flytteplanerne berører 1100 medarbejdere, hvoraf mange formentlig stadig har en stærk erindring om den uro, det skabte, da Skat i 2006 tvangsflyttede medarbejdere i stor stil i kølvandet af fusionen mellem de kommunale og den statslige skatteforvaltning i 2005.

Ham i Maribo, hende i Ringkøbing

Dengang lød der voldsomme protester fra medarbejderne, og i pressen dukkede grelle personskæbner op som for eksempel ægteparret, der var ansat i Skat i Maribo på Lolland, og hvor hustruen fik besked på fremover at møde på arbejde 350 kilometer væk i Ringkøbing.

Manden skulle fortsat arbejde i Maribo.

Om det samme kan blive tilfældet denne gang, mangler vi stadig at få svar på, men skatteminister Morten Østergaard (Rad.) siger, at de 20 skattecentre er placeret, så de tager størst mulige hensyn til borgernes, virksomhedernes og medarbejdernes behov.

Det har han til gode at bevise endnu, påpeger fagforeningsformand Jørn Rise.

Ifølge ham er det efterhånden svært at finde en grimasse, der kan passe, ikke mindst for de medarbejdere, der allerede er blevet flyttet én gang. Nogle medarbejdere har endda skiftet arbejdsplads to gange inden for Skat siden fusionen i 2005, der har medført voldsomme forandringer i Skat.

Fusionen mellem den kommunale og statslige skatteforvaltning indebar, at Skat blev inddelt i 30 skattecentre samt en række landsdækkende centre, der blandt andet skulle varetage opgaver som gældsinddrivelse og telefonbetjent kundeservice.

Dengang var der 10.500 medarbejdere, og flere tusinde skulle flyttes.

Det voldte især problemer at lokke medarbejderne til Ringkøbing og Ribe.

Ingen ville frivilligt til Vestjylland, og i Ringkøbing endte det med, at 148 fik valget mellem at flytte eller at blive fyret.

Ni accepterede at flytte.

Flere store ændringer

I 2009 ændrede Skat struktur igen, da landet blev inddelt i seks regioner, mens en række opgaver blev samlet i landsdækkende centre.

Flere lejemål skulle fraflyttes, og Skat varslede nye tvangsflytninger - denne gang 900 medarbejdere frem til 2013.

Skat forsikrede dog at, at man ville gøre alt for at undgå flytninger over dramatiske afstande, og det rokaderne kom aldrig til at udløse den samme ballade, som det var tilfældet i 2006.

I 2010 blev Skat og Skatteministeriet samlet i en enhedsorganisation, men den struktur holdt kun indtil udgangen af 2012, da de blev skilt ad igen.

Formålet med enhedsorganisationen var med den daværende departementschef Peter Lofts ord at skabe »helhedsorienteret opgaveløsning«.

En sidegevinst var, at en række stabsfunktioner som HR, økonomi og kommunikation kunne lægges sammen, men det primære budskab i Lofts budskab var »helhedstænkningen«.

Skandale rystede Skat

Kun et halvt år senere ramte Helle Thorning-Schmidt og ægtefællen Stephen Kinnock forsiden af BT under overskriften »Scorer kassen i skattely«, og en af de største politiske skandalesager i nyere tid sendte siden rystelser gennem Skat og det politiske system.

Tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen blev beskyldt for at have forsøgt at blande sig i Skats behandling af Thorning-parrets skattesag, og det blev pludselig opportunt at lægge mest mulig afstand mellem departementet og Skat.

Den 1. januar 2013 var Skat og Skatteministeriet igen skilt.

De nye flytteplaner er for så vidt ikke udtryk for en ændret struktur i Skat.

Men antallet af medarbejdere er blevet væsentligt færre, og ifølge Skat er der lige nu 1.000 tomme kontorpladser, og tallet vil kun vokse de kommende år.

Hver tredje sparet væk

Besparelser og nedskæringer har været en del af selve formålet med at fusionere skatteforvaltningerne i 2005.

Dengang var antallet af medarbejdere 10.500, og det er i dag faldet til 6.700. Det er planen, at yderligere 700 stillinger nedlægges frem til 2017.

Besparelserne skal ses i lyset af to ting: Dels har Skat været med helt fremme i digitaliseringen i det offentlige, og for eksempel sker langt størstedelen af indberetninger til Skat om personers indtægter og fradrag i dag helt automatisk.

Og selv om en række it-systemer har voldt betydelige problemer ændrer det ikke ved, at mange af Skats arbejdsprocesser er blevet automatiserede, og så sent som i marts i år vandt Skat Digitaliseringsprisen, der uddeles projekter, der gavner samfund og borgere.

En anden væsentlig forklaring er, at Skat har skiftet strategi i forhold til, hvordan man kontrollerer skatteborgerne.

Hvor meget af kontrollen før var baseret på stikprøver og lokale skattemedarbejderes fornemmelser, er kontrollen i dag målrettet områder og brancher, hvor risikoen for skatteunddragelse er størst.

De massive nedskæringer har flere gange fået Dansk Told & Skatteforbund til at advare om, at skatteområdet risikerer at udvikle sig til et tag selv-bord, og der har da også været alvorlige problemer i inddrivelsen af danskernes gæld til det offentlige, som er eksploderet, efter at Skat overtog opgaven.

Skattegab voksede og faldt

Billedet er mere mudret, når man ser på det såkaldte skattegab, der beskriver forskellen mellem den skat, der bliver betalt, og den skat, der ifølge matematiske formler burde blive indbetalt.

Skattegabet var ifølge Skats såkaldte compliance-undersøgelse vokset til 12,7 mia. kr. i 2008 fra 9,5 mia. i 2006. Men siden faldt tallet en smule til 12,2 i 2010.

I et internt notat til medarbejderne har Skats direktør Jesper Rønnow Simonsen understreget, at flytteplanerne ikke kommer til at betyde fyringer.

Det handler udelukkende om, at Skats geografi ganske enkelt ikke længere er tidssvarende.

Ledelsen vil nu gå i gang med at lave en køreplan, og at de største tilpasninger vil ske i 2015-2017, hvor en stor del af lejekontrakterne på de forskellige adresser udløber.

Imens beder medarbejderne til, at et nyt Ringkøbing ikke er under opsejling.

Læs også
Top job