Aktier middag: Sværmer omkring rekordhøje niveauer

Det danske aktiemarked fortsætter torsdag middag rekordjagten med A.P. Møller - Mærsk som den helt store drivkraft og Topdanmark, Pandora og Novozymes i alle tiders højeste kursniveauer. Blandt sidepapirerne falder Brøndby IF efter en kæmpe værdinedskrivning og nedjustering.

- Det ser grønt ud på min skærm. Der er stigninger over næsten hele linjen drevet af udviklingen i USA og Asien, hvor vi for første gang i langt tid har set en bedring i PMI-tallene fra Kina. Det er med til at give markedet et løft, siger Martin Munk, aktiehandler i Jyske Bank, til Ritzau Finans og tilføjer, at referatet af det seneste rentemøde i USA, udsendt onsdag aften, også trækker opad.

C20 Cap-indekset ligger 0,8 pct. højere i 799,30 efter kortvarigt at have været oppe over 800 for første gang nogensinde. 18 ud af eliteindeksets aktier handles i positivt terræn med A.P. Møller - Mærsk A og B som de mest stigende med plusser på godt 2 pct. hver til henholdsvis 13.380 og 14.100 kr...

Læs også
Top job