Nye EU-krav udfordrer energihandlere

Øgede indberetningspligter og kapitalkrav fra EU står til at ramme selskaber, der handler med energi. I værste fald kan det blive enden på det liberaliserede elmarked, siger formand for Dansk Elhandel.

Foto: Danske Commodities

Den store bølge af regulering, som skyllet ind over den finansielle sektor i de seneste år, står nu også til at ramme energibranchen.

En række energiselskaber får nemlig en voldsom udfordring på halsen i de kommende år, hvor reguleringsvindene i EU blæser mod selskaber, der handler med særlige finansielle produkter inden for energi.

Det betyder, at energiselskaber som Dong Energy, energihandlere som Danske Commodities og bunkertradere som børskometen OW Bunker kan blive ramt af øgede indberetningspligter og kapitalkrav, som det er set hos bankerne.

Fakta
Disse selskaber kan blive ramt af Mifid 2
  • Energi Danmark
  • Scanenergi
  • Danske Commodities
  • Neas Energy
  • HMN
  • DONG Energy
  • Naturgas Fyn
  • Trefor (afhængigt af deres fremtidige trading setup)
  • Verdo / Midtjysk Elhandel
  • Energifyn
  • OW Bunker
  • Monjasa
  • Bunker Holding / Global Risk Management
"Det er en af de største udfordringer, som branchen står med lige nu. I værste fald vil der kun blive en eller to elhandlere tilbage i Danmark bagefter," lyder det fra formanden for Dansk Elhandel, Michael Mikkelsen, som også adm. direktør i elhandlerselskabet Scanenergi.

Vigtig undtagelse sløjfet

Det er især det kommende finansdirektiv Mifid 2, som har sendt juristerne i sektoren på overarbejde.

Direktivet sigter mod at regulere den såkaldte derivathandel, dvs. finansielle væddemål i form af eksempelvis swaps, optioner, futures, forwards osv., som er blevet stadig mere udbredte som spekulations- og risikoafdækningsinstrumenter blandt selskaber, der handler med energi.

Mifid 2 skal efter planen implementeres fuldt ud i 2017, men er langt fra på plads, og der hersker derfor stor usikkerhed om, hvilke selskaber der kan blive ramt af reglerne og hvor slemt.

Indtil for nylig gik meldingen fra EU på, at energibranchen kunne ånde lettet op. Men ifølge Martin Emil Wenstrup, konsulent hos KPMG, der rådgiver branchen på området, er den undtagelse for råvare- og energihandlere, som de hidtil har lænet sig opad, forsvundet i seneste offentliggjorte dokumenter.

"Det er yderst komplekst, hvilke selskaber der bliver omfattet, men det ser ud til, at flere virksomheder i Danmark bliver omfattet, end hvad de fleste havde forventet," forklarer han.

Mange firmaer i farezonen

EU mangler stadig at afklare en række spørgsmål, som har afgørende betydning for, hvilke selskaber der bliver omfattet.

Det gælder f.eks., hvilke typer derivater der bliver omfattet af reglerne, hvor stor en del derivathandlen skal udgøre af et selskabs forretning, for at det er omfattet, og hvor massive kapitalkravene skal være.

Ikke desto mindre er i hvert fald lidt over ti danske selskaber i energisektoren ifølge EnergiWatchs oplysninger i farezonen for at blive ramt af reglerne. 

Det er lige fra de rene energihandlere som f.eks. Energi Danmark, Danske Commodities og Neas Energy, men også traditionelle energiselskaber med en handelsfunktion så som Dong Energy, Trefor og Verdo.

Endelig er der også de såkaldte bunkerselskaber, der handler med brændstof til især shippingindustrien, så som den nylige børskomet OW Bunker.

Svært at efterleve krav

Michael Mikkelsens Scanenergi, der især handler energi for store erhvervskunder, er et af de selskaber, der meget vel kan blive ramt af reglerne.

"Det kommer til at betyde en del for os, for bare på rapporterings- og registreringssiden skal vi foretage os langt mere, end hvad vi tidligere har gjort, og det kommer til at indebære, at vi hvert fald er nødt til at ansætte flere folk og udvide it-systemerne," siger han.

Dertil kommer kapitalkravene, som - alt afhængig af form - kan blive den helt store udfordring. Det 10-12 pct. kapitalkrav, som gælder for bankerne, vil være helt umuligt at klare, hvis de tolkes ud fra en bruttoopgørelse af selskabets aktiviteter, lyder det fra Michael Mikkelsen.

"Selv hvis man går til udlandet til nogle af de helt store selskaber, vil der også her være selskaber, som ikke ville kunne efterleve kravene i sin strammeste form. Vi andre ville helt klart være ude af markedet," siger han.

"Derfor tror jeg, at fornuften vil råde så langt, at myndighederne kan se, at det ikke er formålet med kapitalkravsdirektivet at afholde aktørerne fra at kunne agere på markedet. For hvis man gennemfører direktivskravene fuldt ud, vil det også være enden på det liberaliserede elmarked, fordi der ikke er nogen, der har råd til at være der."

Holder kortene tæt til kroppen

Udover Scanenergi er det få selskaber, som vil udtale sig om, hvorvidt de bliver omfattet af reglerne.

"Vi ønsker ikke at kommentere på Mifid 2-regler endnu. Selve bekendtgørelsen er vedtaget, men mange af de specifikke regler er endnu ikke på plads, og vi vil gerne vente med at udtale os til vi kender disse," lyder det bl.a. fra kommunikationschef hos Danske Commodities, Ane Michelsen.

Næsten enslydende er meldingen fra Verdo, der har elhandelsselskabet Midtjysk Elhandel sammen med Energi Viborg, og som også har handelsaktiviteter inden for biomasse.

"Vi er på nuværende tidspunkt ved at sætte os ind i Mifid 2 og dets konsekvenser. I den forbindelse har vi måttet alliere os med eksperthjælp, som lige nu arbejder med en tilbagemelding til os. Af samme grund kan vi pt. ikke udtale os om konsekvenserne for os, og hvad det vil betyde for markedet," lyder det fra kommunikationschef Iglin Margrethe Ibsgaard Tanggaard.

Trenden peger kun én vej

Flere selskaber vil dog gerne kommentere udviklingen på området - og den står kun på mere regulering, lyder svaret klart.

"Det kan godt være, at vi ikke kommer med nu, men så kommer vi sikkert med i et Mifid 3-direktiv, så vi kan lige så godt forberede os," fortæller vicedirektør Henrik Iversen fra HMN Gassalg, som er et af de selskaber, der kunne tænkes at være i farezonen.

HMN regner ikke med at blive omfattet af reglerne, da selskabet "ikke laver spekulative transaktioner", som Henrik Iversen siger, men kun afdækker sine handler finansielt en-til-en. Men omvendt er HMN's fritagelse ikke noget, "der står skrevet i granit," medgiver Henrik Iversen.

Heller ikke Energi Danmark, der ejes af en række danske energiselskaber, forventer, at selskabet kommer under reglerne, "fordi vi har den fysiske leverance til kunden og derfor er undtaget", som adm. direktør Jørgen Holm Westergaard siger. Han tilføjer dog hurtigt:

"Men det kunne godt tyde på, at undtagelsesbestemmelserne lever på kort tid. Trenden går mod, at det hele bliver omfattet, og det vil give nogle øgede kapital-omkostninger, og det vil i sidste instans gøre det dyrere for kunden," siger adm. direktør Jørgen Holm Westergaard, som samtidig lægger vægt på, at regelværket også vil mindske risikoen for konkurser, der potentielt kan skade kunderne.

Læs også
Top job