Best Buy tjente mere end ventet

Best Buy har aflagt regnskab for første kvartal, hvor indtjeningen er bedre end ventet, men hvor salget er til den svage side.

Foto: Damian Dovarganes/AP

Best Buys omsætning faldt 3,3 pct. til 9,04 mia. dollar i første kvartal sammenlignet med analytikernes forventning på 9,22 mia. dollar. Den sammenlignelige salgsvækst blev negativ med 1,9 pct. her ventede analytikerne et fald på 0,9 pct. Bruttomarginen på 22,4 pct. var over analytikerkonsensus på 22,1 pct. Best Buys indtjening eksklusive ekstraordinære poster blev på 33 cent per aktie, hvilket oversteg analytikerkonsensus på 19 cent per aktie.

Koncernchef Hubert Joly arbejder mod at skære de årlige omkostninger med 1 mia. dollar, hvilket er en opjustering af tidligere prognose på 725 mio. dollar. Det vil han gøre ved at forbedre supply chainen og reducere antallet af produkter, der bliver leveret tilbage eller beskadiget...

BRANCHENYT
Læs også