Frygt: Virksomheder får patent på liv

Sidste år godkendte det europæiske patentkontor et patent på en naturligt fremavlet broccoli.

Sidste år godkendte det europæiske patentkontor et patent på en naturligt fremavlet broccoli. To år før blev der taget patent på meloner med en særlig type resistens, og i 2010 fik den schweiziske medicinalvirksomhed Novartis patent på en menneskelig gensekvens til behandling af kræft i bugspytkirtlen.

Interesseorganisationer har siden gjort indsigelser mod alle ovennævnte patenter, dog uden at godkendelserne er blevet omstødt. Og med dansk deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol, som danskerne skal stemme om på søndag, vil det som udgangspunkt ikke være muligt at klage, hvis en virksomhed får godkendt et patent på liv, lyder det fra flere sider.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Lovgivningen halter

I øjeblikket halter lovgivningen ved godkendelse af patenter efter den teknologiske udvikling, mener Tine Sommer, professor på Juridisk Institut ved Aarhus Universitet med speciale i patenter og bioteknologi.

"Jo mere specifikke reglerne er, desto sværere kan det være at følge med de fremskridt, der sker inden for bioteknologien."

Hvem har retten?

Lotte Hvas, læge og seniorforsker ved Center for Sundhed og Samfund ved Københavns Universitet, ser også et etisk dilemma i, at virksomheder kan tage patent på genetisk materiale, når de eksempelvis udvikler nye typer medicin.

"Uanset hvordan den teknologiske udvikling måtte være, skal man være varsom med at tage patent på noget, der ikke er skabt ved menneskehånd, altså patenter på liv og gener."

En opgørelse fra interesseorganisationen No Patents on Seeds (Ingen patenter på frø, red.) viser, at der i 2013 blev søgt knap 700 patenter på ting, der overskrider eller er i gråzonen omkring, hvad der er en biologiske opdagelse eller opfindelse. 395 af disse patenter blev godkendt.

Monopol på genmateriale

Debatten om patenter på liv har været højspændt siden vedtagelsen af EU's bioteknologiske patentdirektiv i 1998, der ifølge kritikere åbnede for patenter på biologiske opdagelser.

Den debat var Torben Kruse, professor i medicinsk genetik ved Syddansk Universitet, involveret i. Han er utilfreds og overrasket over, at der i dag stadig dukker eksempler op om godkendte patenter på liv.

"Det er ikke rimeligt , og den slags patenter er rene monopoler. Ingen på denne jord skal have eneret til at se på andres gener. Det strider imod alt etik. Hvis man har givet tilladelse til, at et firma har eneret til at se på et gen, så skal alle igennem det firma, hvis de ønsker informa-tion om noget så personligt som deres egen arveinformation. Det er ikke at have respekt for mennesket," siger Torben Kruse.

Læs også
Top job