Lenovo betragter milliardopkøb som dating

Pc-producenten Lenovo er i gang med at fordøje opkøbet af Motorola Mobilily fra Google og serverenheden x86 fra IBM.

Lenovo er klar til nye opkøb, kort tid efter virksomheden opkøbte Motorola Mobility og serverenheden x86. Foto: AP

Men Lenovo er fortsat parat til at lave nye opkøb, hvis muligheden byder sig, lyder det fra vicekoncernchef Wong Wai Ming ifølge Wall Street Journal.

 - Vi er åbne over for flere opkøb og kan finansiere flere milliardopkøb, men dog ikke opkøb der er større end 10 mia. dollar (55 mia. kr.). Vi holder øjnene åbne, for at opkøbe virksomheder er det samme som dating. Hvis den rigtige er der og du ikke er parat, så finder de en anden, lyder det fra Wong Wai Ming over for Wall Street Journal.

Appetit på mere

Lenovo meddelte i starten af januar, at selskabet opkøber IBM’s serverforretning x86 for 2,3 mia. dollar (12,6 mia. kr.) og i slutningen af januar blev det meddelt, at Lenovo også opkøber og betaler 2,91 mia. dollars (15,9 mia. kr.) for Motorola Mobilily, som producerer smartphones. Lenovo slog for alvor sit navn fast på den internationale scene, da man opkøbet IBM’s Pc-enhed herunder Thinkpad-navnet.

Wall Street Journal skriver, at begge opkøb fra januar afventer godkendelse fra de amerikanske myndigheder. Lenovo venter selv at opkøbene vil blive gennemført i 2014.

Læs også
Top job