Analyse: Halvdelen af konkurrenceevnetab genvundet

Danmark har genvundet halvdelen af den konkurrenceevne, der er tabt siden 2000.

Industrien har i perioden siden 2000 sagt farvel til 123.000 ansatte svarende til 29 pct. Foto: Colourbox

I den seneste håndfuld år har danske ansatte måttet acceptere, at det ikke kunne blive til lønstigninger af nævneværdig karakter.

Krisen kradsede og de danske virksomheder havde brug for at indhente noget af den tabte konkurrenceevne, som man satte til, da lønningerne buldrede frem i begyndelsen af det forrige årti.

I nabolandene gjorde man dog det samme, og derfor var danske lønmodtageres indsats kun i bedste fald med til at afværge en forværring.

Halvdelen genvundet

Danmark har da også blot genvundet halvdelen af den konkurrenceevne, som man tabte op gennem nullerne. Det slår den liberale tænketank Cepos fast i en ny analyse, hvoraf det fremgår, at dansk industris lønkonkurrenceevne fortsat er 13 pct. ringere, end det var tilfældet i 2000.

"Selvom der er indgået overenskomstaftaler med beskedne lønstigninger i de seneste år, viser opgørelsen af lønkonkurrenceevnen, at lønstigningerne op til finanskrisen tynger konkurrenceevnen i uformindsket omfang," siger specialkonsulent Martin Kyed fra Cepos.

Opløftende

Hans analyse viser, at også udviklingen i den danske valutakurs har kostet konkurrenceevne, mens Danmark til gengæld har øget produktiviteten, hvilket er hovedforklaringen på, at der trods alt er registreret en bedring fra 2008.

"Sidstnævnte er umiddelbart opløftende efter en lang periode med lav produktivitetsvækst i dansk industri sammenlignet med andre lande. Men desværre skal den positive produktivitetsudvikling ses i forhold til den relativt høje reduktion i industribeskæftigelse siden finanskrisen, som samtidig har fundet sted, og som derfor kan forklare produktivitetsfremgangen," siger specialkonsulent Martin Kyed.

123.000 job tabt

Industrien har i perioden siden 2000 sagt farvel til 123.000 ansatte svarende til 29 pct. Ifølge Martin Kyed er det hovedforklaringen på den øgede produktivitet, at de tilbageværende i industrien er de mest produktive.

Til sammenligning er beskæftigelsen i den øvrige europæiske industri (EU28) "blot" gået 16 pct. tilbage.

Problemet er ikke mindst, at det netop er industrien, der fylder meget i den danske eksport. I 2011 leverede den således hele 80 pct. (60 pct. når man fraregner råstofudvinding i Nordsøen og søtransport).

Svag eksport

Desværre har industriens eksport udviklet sig svagere end udlandets ditto. I perioden fra 2000 til 2013 steg den danske eksport på området 44 pct. mod samlet set 50 pct. i de vigtigste samhandelslande. Særligt i efterkrisetiden er forskellen vokset.

"Tilbage står således et billede af en relativt svag industrieksport siden starten af 00'erne," skriver Martin Kyed i analysen.

Understøt produktivitetsstigninger

Han mener på den baggrund, at der er behov for at sætte yderligere skub på genopretningen af den danske konkurrenceevne.

"Politikernes bedste mulighed for at rette op på lønkonkurrenceevnen er at understøtte produktivitetsstigninger i industrien såvel som i de erhverv, der leverer input til industrien," siger Martin Kyed.

Her peger han blandt andet på en reduktionen af skatter og afgifter i virksomhederne som en løsning, fordi det i hans optik vil medvirke til at øge konkurrenceevnen og investeringslysten.

Et andet billede

I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd deler man ikke opfattelsen af, at den danske konkurrenceevne fortsat halter.

Chefanalytiker Frederik I. Pedersen minder om, at Produktivitetskommissionen anbefaler, at man ser bredere på konkurrenceevnen end blot enhedslønomkostningerne. Eksempelvis bør det indgå i vurderingen, at danske virksomheder producerer varer af høj kvalitet, der sælges til en højere pris.

"Gør man det, så får man et helt anderledes billede af konkurrenceevnen. Så vil jeg mene, at vi ikke har noget nævneværdigt efterslæb i industriens konkurrenceevne," siger Frederik I. Pedersen.

Han undrer sig samtidig over, at Cepos har set på udviklingen siden 2000, da Danmark var bedre placeret. Han peger på, at ser man i stedet på udviklingen siden 2003, så er Danmarks konkurrenceevne stort set på samme niveau i dag.

BRANCHENYT
Læs også