Aktier: Pandora tog glansen af C20-indekset

Det danske C20 Cap-indeks lukkede fredag med et fald på 0,6 pct. i 792,62, hvor Pandora-aktien agerede bundprop efter udsalg hos storaktionærerne.

- Mens størstedelen af de europæiske aktieindeks stiger hænger det danske C20-indeks i bremsen, hvor et større kursfald til Pandora især trækker ned. Det tyske IFO-erhvervstillidstal kom ud lidt lavere end ventet, har ikke givet anledning til kursbevægelser, skrev Nordea fredag eftermiddag.

Pandora-aktien faldt 4,2 pct. til 396 kr. efter nyt udsalg af storaktionærer kapitalfonden Axcel og familien Enevoldsen på 13 mio. eksisterende aktier svarende til ca. 10 pct. af Pandoras aktiekapital. Nordea så kursfaldet som en købsmulighed, idet den billige prissætning giver plads til kursstigninger.  ..

Læs også
Top job