Hver fjerde rengøringskone er udlænding

Hvis ikke danske hoteller og restauranter havde de udenlandske medarbejdere, ville mange være nødt til at lukke.

Når der skal gøres rent på de danske sygehuse, er det ofte udenlandske medarbejdere, der klarer det. Foto: Jan Dagø

Udenlandske statsborgere udgør i dag en så stor en del af arbejdskraften i flere brancher, at dele af dansk erhvervsliv ville være gå i stå uden dem. Det viser en analyse, som Dansk Industris nyhedsbrev Agenda har foretaget.

Hver fjerde medarbejder inden for rengøring er udenlandsk statsborger, og på slagterier og restauranter er det knap hver femte. Lægger man de ansatte til, der er indvandrere, men som har fået dansk statsborgerskab, stiger andelene yderligere. Så er det næsten hver tredje i rengøringsbranchen og hver fjerde på slagterier og restauranter, der er indvandrer, viser analysen.

Hos brancheforeningen Horesta, der repræsenterer danske hoteller og restauranter, ville de have stor problemer, hvis ikke de mange udlændinge rejste til Danmark for at arbejde.

Tvivlsomt at ledige danskere vil tage jobbene

”Havde vi ikke mulighed for at trække på udenlandsk arbejdskraft, eller begrænsede man den, ville vi få store problemer. Vi ville i høj grad mangle arbejdskraft, og vi ville være nødt til at lukke mange aktiviteter ned eller forringe vores produkt,” siger Jens Zimmer Christensen, der er hoteldirektør og formand for Horesta.

Og det problem er gældende i flere brancher, mener Søren Kaj Andersen, der er professor på Københavns Universitet.

”Der ville opstå stor mangel på arbejdskraft i de brancher, hvor mellem hver fjerde og hver femte beskæftigede er udenlandsk statsborger, f.eks. inden for rengøring, restaurant- og hoteldrift. Ganske vist er der ledige danskere, der teoretisk set kunne træde ind i stedet, men det er meget tvivlsomt, om det ville være nok,” siger han.

Ikke prestige job

Problemet med at få danskere til at tage jobbene, kender Jens Zimmer Christensen kun alt for godt.

"Det svært at tiltrække danskere til nogle af stillingerne, må jeg desværre konstatere. Sådan har det altid været. Job som f.eks. opvasker og rengøringsassistent er ikke prestige job, selv om det er vigtige job for branchen. Dertil kommer nok også de skæve arbejdstider,” siger han.

Det er især i brancher, der beskæftiger ufaglært arbejdskraft, hvor der er mange medarbejdere med et andet statsborgerskab end dansk. Men også enkelte brancher, der typisk ansætter højtuddannede som f.eks. inden for forskning og udvikling samt udvikling af software, har en stor andel udenlandske statsborgere ansat.

Det kan ikke betale sig for danskere

Cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos mener, at indvandrernes betydelige andel i nogle brancher er et spejl af, at jobbene er for lidt attraktive for danskerne.

”Det danske dagpenge- og kontanthjælpsniveau er så relativt højt, at det ikke i tilstrækkeligt omfang kan betale sig for danskere, at tage job i f.eks. rengøringsbranchen, hvor lønningerne ikke er så høje. Blandt andet derfor er indvandrere fra f.eks. Østeuropa en stor gevinst for Danmark, og store dele af dansk erhvervsliv ville få betydelige problemer, hvis vi ikke havde dem,” siger han.

BRANCHENYT
Læs også