Kvinder er hemmeligheden bag Kinas boomende onlineforretninger

Det hemmelige våben for mange af Kinas boomende e-handelsvirksomheder er kvinder.

Vipshop-kursen er siden børsnoteringen i 2012 steget med 2800 pct. Foto: AP

Kvindelige kunder handler mere, brugere flere penge og genererer større profit. Det skriver Wall Street Journal, der pointerer, at selv om de kinesiske kvinders indtjening generelt er lavere end mænds, så er de mere tilbøjelige til at spendere pengene selv.

En ny gruppe af kinesiske e-handelsvirksomheder har udnyttet magten hos de kvindelige forbrugere. Aktierne i Vipshop Holdings, der er specialiseret i mærkevaretøj med store rabatter, er siden børsnoteringen på børsen i New York i marts 2012 steget med godt 2800 pct. Hos Vipshop er 75 pct. af kunderne kvinder, og de genererer 90 pct. af indtægterne.

Selskabet har meddelt, at det valgte at forhandle tøj, da det er mere rentabelt end alternativer såsom elektronik, som appellerer mere til mandlige købere.

Kinesisk ehandel bag gigantnotering

Interessen for kinesisk e-handel er stor i øjeblikket, idet Alibaba.com, der skaber sin indtjening ved internetauktioner og internethandel i stil med Amazon og Ebay i USA, er ved at blive noteret på børsen i New York. Alibaba.coms notering ventes at blive en af de største børsnoteringer nogensinde, idet der spekuleres i en værdifastsættelse i omegnen af 130 mia. dollar svarende til 700 mia. kr.

Læs også
Top job