Dansk underskud går lige til grænsen

Underskuddet på de offentlige finanser vokser. Ikke råd til flere vækstpakker, lyder det.

Hvis det i år eller næste år bliver nødvendigt at sætte ekstra fart på dansk økonomi via en vækstpakke, så er det næppe muligt for regeringen. 

Fakta
Her er nogle af de centrale tal i Økonomisk Redegørelse, som Margrethe Vestager mandag præsenterede. Redegørelsen indeholder regeringens forventninger til økonomien.
  • Vækst: Efter en skuffende afslutning på 2013 har regeringen valgt at nedjustere forventningen til væksten i år fra 1,6 til 1,4 procent. Til gengæld opjustere regeringen forventningen til væksten i 2015 fra 1,9 til 2,0 procent.
  • Beskæftigelsen: Mere produktion i virksomhederne betyder, at flere danskere vil komme i job, forventer regeringen. Både i år og næste år vil beskæftigelsen blive øget med 16-17.000 personer, især i den private sektor.
  • Boligpriserne: Boligmarkedet er i fremgang, men der er store regionale forskelle, og det er især i de større byer, at priserne vil stige. På landsplan forventer regeringen en stigning på 2,6 procent i år og 2,5 procent i de to kommende år.
  • Privatforbrug: De seneste to år er privatforbruget ikke steget, men det ændre sig nu. Regeringen forventer, at privatforbruget vil stige med 1,7 procent i år og 2,0 procent næste år.
  • Eksport: Fremgang i økonomien i udlandet betyder, at eksporten igen kan blive en væsentlig drivkraft for vækst i Danmark. Efterspørgslen fra Danmarks vigtigste handelspartnere ventes at øge eksporten fra én procent sidste år til mere en fem procent i år og mere end seks procent næste år.

I sin nye prognose, Økonomisk Redegørelse, oplyser regeringen, at man forventer, at underskuddet på de offentlige finanser vokser til 26,7 mia. kr. i år og 58,4 mia. kr. næste år. Det er en stigning fra hidtil ventet 22,8 mia. kr. og 57,6 mia. kr. i de to respektive år.

Ikke uproblematisk

Dermed nærmer Danmark sig atter EU's grænse for underskuddets maksimalt størrelse svarende til 3 pct. af BNP, og holder forventningen om en BNP-vækst på 2 pct. i 2015 ikke, kan Danmark komme i problemer.

"Det er ikke uproblematisk, at man går så meget til stregen med finanspolitikken, for skuffer væksten blot en smule, hvilket bestemt ikke er utænkeligt, så skubbes underskuddet ud over de magiske 3 pct., og så risikerer vi atter at blive underlagt styring og kontrol fra EU," skriver cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian i en kommentar.

Ikke råd til dyre valgløfter

Han peger på, at det kan blive en skæv kobling, at der næste år forventeligt skal afvikles folketingsvalg i Danmark, og at der samtidig ikke vil være råd til at føre en mere ekspansiv finanspolitik.

Samme vurdering får man i Nykredit, hvor chefanalytiker Tore Stramer også afviser, at der er råderum til yderligere vækststimulerende tiltag af større karakter.

"Fokus bør og skal derfor også rettes over mod, hvad man fra politisk side kan gøre, hvis Danmark i løbet af 2015 igen har retning mod en overtrædelse af EU’s budgetregler. Det er vel og mærke i et valgår, hvor erfaringerne viser, at det ikke er nemmere at gennemføre besparelser eller skattestigninger for at bringe balance i budgetterne," noterer han.

Danmark fik i 2010 netop en henstilling fra EU om at nedbringe det offentlige underskud til under 3 pct. af BNP senest i 2013. Det ser ud til, at den henstilling kan blive fjernet i næste måned.

Læs også
Top job