Speederen i bund mod højere vækst

Politikerne presser dansk økonomi til grænsen næste år. Og det virker, mener vismænd.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Foto: Niels Hougaard

Tiden med økonomisk tristesse er overstået for denne gang.

Forude venter ganske pæne vækstrater og endda et overskud på den offentlige saldo.

Det mener i hvert fald vismændene i Det Økonomiske Råd, der tirsdag middag har offentliggjort sin årlige statusrapport over dansk økonomi.

Det bedste siden krisen

Vismændene skønner, at økonomien (målt på bruttonationalproduktet) i år vil vokse med 1,4 pct. i år og 2 pct. næste år. Sådan lød det stort set også i efterårs-rapporten, men til gengæld sætter man denne gang også tal på 2016-væksten, der ventes at nå 2,5 pct., hvilket vil være det klart bedste på denne side af krisen.

Den planlagte finanspolitik i 2014 og 2015 er stort set så lempelig, som den kan blive givet budgetlovens og EU-reglernes begrænsninger.

Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen

Dermed er vismændene helt på linje med de skøn, som økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager mandag offentliggjorde for i år og næste år.

De økonomiske vismænd:
  • Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, overvismand, økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet, økonomiprofessor Michael Svarer, Aarhus Universitet og professor Eirik Schrøder Amundsen, Universitetet i Bergen og Københavns Universitet
  • Vismændene udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd.
  • Det Økonomiske Råd består af en lang række medlemmer: Brancheorganisationer fra erhvervslivet, finansverdenen, fagbevægelsen, ministerier, forbrugere og Nationalbanken.
  • De økonomiske vismænd udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Vismændenes opgave er at kigge dansk økonomi efter i sømmene fra alle mulige vinkler og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.
  • Vismændene udgiver en økonomisk rapport forår og efterår. Rapporten diskuteres i Det Økonomiske Råd.
  • Fra 2014 har vismændene også fået den opgave, at være økonomisk vagthund over regeringens finanspolitik. De skal blandt andet se efter, om politikerne overholder budgetlovens udgiftslofter og om den førte finanspolitik er holdbar.
Kilde: De økonomiske vismænd

To forklaringer

Forklaringen skal dels findes i fremgang på eksportmarkederne og dels en tro på bedring i det private forbrug, der ventes at vokse med 2,8 pct. næste år.

"Gennem det seneste år har der været en positiv udvikling i forbruger- og erhvervstilliden, hvilket skønnes at give anledning til stigende privatforbrug og høje investering," skriver vismændene.

Den ventede fremgang i BNP er dog ikke nok til at løfte dansk økonomi ud af et forventet offentligt underskud. Det ventes at lande på 2,8 pct. af BNP næste år, og da skønnet beror på en række antagelser, der ikke nødvendigvis holder, er der risiko for, at Danmark atter overskrider EU's bestemmelser om, at underskuddet maksimalt på være 3 pct. af BNP.

Går til grænsen

Vismændene ser det dog som positivt, at man presser økonomien så meget, som den kan tåle.

"Den planlagte finanspolitik i 2014 og 2015 er stort set så lempelig, som den kan blive givet budgetlovens og EU-reglernes begrænsninger.

I lyset af, at aktivitetsniveauet ligger betydeligt under normalen i 2014 og 2015, er det godt, at man i disse år planlægger at lade den finanspolitiske stimulans gå til grænsen," siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Finanslov med små armbevægelser

Det har ikke mindst betydning for den finanslov for 2015, der skal forhandles på plads i andet halvår i år. Her vil der ikke være meget at give af. Til gengæld for den lempelige finanspolitik får man vækstmæssig stimulans svarende til mere end en kvart procentpoint, skønner vismændene.

Det Økonomiske Råd har fra 2014 fået en mere formel rolle som "finanspolitisk vagthund", hvor det er meningen, at rådet skal kontrollere, om den danske finanspolitik lever op til budgetlovens krav.

Holdbar politik

Aktuelt er vurderingen, at finanspolitikken er holdbar.

Frem til 2020 forventer man, at den strukturelle saldo vil holde sig på den rigtige side af 0,5 pct. af BNP. Og det er er særligt interessant, at de offentlige finanser efter en lang årrække med underskud ventes at give overskud på omtrent 0,75 pct. af BNP i 2020.

Vismændene er dog bekymret for udgifterne til indkomstoverførsler, der i 2015-2017 vil liggemellem 7 mia. kr. og 10 mia. kr. under de gældende lofter. Hvis udgifterne hæves til loftet, vil underskuddet på den strukturelle saldo sandsynligvis overstige budgetlovens grænse på en halv pct. af BNP., bemærker vismændene.

"Der er ikke plads til at udnytte lofterne fuldt ud inden for budgetlovens grænse for strukturelt underskud. Forskellen mellem de forventede udgifter og loftet er derfor ikke udtryk for et reelt råderum til øgede udgifter eller lavere skatter," siger overvismanden.

Læs også
Top job