Oliemilliardær henter datter i bestyrelsen

"Vi får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet  og energisektoren," siger Torben Østergaard-Nielsen, indehaver og olie- og shippingkoncernen USTC.

Foto: Charlotte De La Fuente

Torben Østergaard-Nielsen, indehaver af United Shipping & Trading Co (USTC), der omfatter Dan-Bunkering, Uni-Tankers og Shipping.dk, henter flere nye folk ind i sine bestyrelser.

Ind træder Peter Korsholm, tidligere partner og direktør i den nordiske kapitalfond EQT Partners og bestyrelsesmedlem i Maj Invest Holding A/S, og Morten Hultberg Buchgreitz, koncerndirektør i Dong, samt  Nina Østergaard Nielsen, executive assistant i Bunker Holding og datter af Torben Østergaard-Nielsen.

”Jeg er utroligt glad for at kunne tilføje så stærke profiler. Vi har i en periode arbejdet på at styrke bestyrelsen med solide finansielle kompetencer, og at vi nu får tung erfaring med fra kapitalfondsmarkedet  og energisektoren og dermed et godt kendskab til vores branche og forretning, kan jeg kun glæde mig over”, siger han:

”Vores selskaber er alle ved at implementere ny strategi, og det er således det helt rigtige tidspunkt for de nye bestyrelsesmedlemmer at starte arbejdet på”.

USTC, Bunker Holding og Uni-Tankers bestyrelse består herefter af Michael Keldsen (formand), Klaus Nyborg (næstformand), Peter Frederiksen, Torben Janholt, Peter Korsholm, Morten Hultberg Buchgreitz og Torben Østergaard-Nielsen.

I Uni-Tankers bestyrelse sidder desuden Nina Østergaard Nielsen.

Shipping.dk’s bestyrelse består af Michael Keldsen (formand), Thomas Ørting Jørgensen, Henrik Holm, Lars Krejberg Petersen, Torben Østergaard-Nielsen og Nina Østergaard Nielsen.

Ifølge Torben Østergaard-Nielsen tilføres bestyrrelsen stærk international erfaring fra energi- og finanssektoren med henblik at udbygge og  styrke selskabernes position på verdensmarkederne.

Læs også
Top job