Nyhed: Mød manden, der ligner Lundbecks nummer to. Nyhed: Velhaverforvalter køber op i »tophysterisk marked«. Nyhed: Dansk sværvægter vil lave en "Ørsted". Analyse: Sådan overlever du bedst det næste økonomiske chok.

Pensionsopsparinger skal redde Danmark

Udskudte skatter fra danskernes pensionsformue kan slette forventet dansk underskud.

Foto: Colourbox

Dansk økonomi kommer i problemer på grund af den demografiske udvikling i årtierne efter 2020'erne.

Det slår vismændene fast i den halvårlige rapport, der er blevet offentliggjort tirsdag.

Overordnet set vurderer de, at den danske finanspolitik er holdbar på langt sigt, men udviklingen i befolkningen betyder flere årtier med underskud, der i betydelig grad bryder med såvel EU's underskudsregler som budgetslovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP.

Ikke et problem

Det er dog ikke noget, der giver anledning til søvnløse nætter hos vismændene.

"Ud fra rent økonomisk betragtninger udgør denne udvikling ikke et problem, netop fordi finanspolitikken er holdbar, og den offentlige gæld forventes at holde sig under 60 pct. af BNP i hele forløbet," skriver de i rapporten.

Holdbarheden skyldes ikke mindst danskerne enorme pensionsformue, der rummer et udskudt skattepotentiale på omtrent 1.200 mia. kr. De penge vil kunne vende op og ned på regnestykket.

Tre løsninger

I praksis peger vismændene på tre forskellige løsninger på problemet med de offentlige underskud:

  • Underskudsreglerne for Danmark ændres, så de tager højde for de store udskudte skattebetalinger fra pensionsformuerne
  • Danmark gennemfører tiltag, der forbedrer den offentlige saldo fra sidst i 2020’erne, efterfulgt af tilsvarende lempelser senere. En sådan zigzag-kurs vil nemt kunne give anledning til både samfundsøkonomiske forvridninger og utilsigtede omfordelinger mellem generationerne
  • Danmark fremrykker beskatningen af dele af pensionsopsparingen – eksempelvis for ratepensionerne – til indbetalingstidspunktet.

"Den bedste løsning på de langsigtede underskudsproblemer er, at underskudsreglerne for Danmark ændres, så de tager højde for de store udskudte skattebetalinger fra pensionsformuerne.

Hvis reglerne ikke ændres, kan den bedste løsning være at fremrykke beskatningen af opsparing på ratepensioner til indbetalingstidspunktet," mener overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Pas på!

Det er man dog ikke enig. Både den liberale tænketank Cepos og i pensionsselskabet Sampension ser man problemer i en fremrykning af beskatningen, fordi det vil skabe usikkerhed om pensionsopsparingen.

"Vi vil advare imod, at man falder for fristelsen til at fremrykke beskatningen af danskernes pensionsopsparinger. Blandt andet fordi indtægterne fra beskatningen kommer samtidig med, at danskerne bliver gamle og begynder at trække på forskellige velfærdsydelser," siger adm. direktør i Sampension Hasse Jørgensen.

Svækker tilliden

Nogenlunde samme tone kan man spore hos Cepos:

"Det vil  medvirke til at skabe usikkerhed og svække tilliden til pensionssystemet. Og det betyder en mindre villighed til at sætte penge ind på pension, og dermed får vi mindre velstillede pensionister, som automatisk vil trække mere på de offentlige finanser," siger cheføkonom Mads Lundby Hansen.

Al debat bør forstumme

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener man overordnet set, at det er problematisk, at der ikke tages højde for det unikke danske pensionssystem i bedømmelsen af de offentlige finansers sundhedstilstand.

"Hvis dette synliggøres bør al debat om finansmarkedernes tillid til Danmark forstumme," mener formand Per Kongshøj Madsen,der også er medlem af Det Økonomiske Råd.

Han ser gerne, at politikerne skruer op for det offentlige forbrug, så man i stedet bruger de penge, der er budgetteret med. Det har ikke været tilfældet de seneste år.

"Det er svært at styre Danmark helt ud af krisen, når det offentliges underforbrug bremser vækst og beskæftigelse. Det går bedre i dansk økonomi, men vi er langt fra normale tilstande. Det offentlige underforbrug kostede sidste år tusindvis af job. Det er ærgerligt," mener Per Kongshøj Madsen.

Læs også
Top job