Analytiker: Er vismændene bare tandløse vagthunde?

Danmark tæt på at krydse underskudsgrænse. Vismænd burde råbe vagt i gevær, mener analytiker.

Vismændene er økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, overvismand, økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet, økonomiprofessor Michael Svarer (ikke på billedet), Aarhus Universitet og professor Eirik Schrøder Amundsen, Universitetet i Bergen og Københavns Universitet. Foto. Sofia Busk

Der er lagt op til pæn økonomisk fremgang i de kommende år, hvis man skal tro vismændene i Det Økonomiske Råd.

I deres helt nye halvårsvurdering af dansk økonomi forudser de en vækst næste år på 2 pct. stigende til 2,5 pct. i 2016.

Den form for vækstrater skal man helt tilbage til perioden før krisen for at finde, og det undrer blandt andet chefanalytiker Tore Stramer i Nykredit, at vismændene ser en fremgang af den karakter ret forude.

De økonomiske vismænd
  • Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, overvismand, økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet, økonomiprofessor Michael Svarer, Aarhus Universitet og professor Eirik Schrøder Amundsen, Universitetet i Bergen og Københavns Universitet
  • Vismændene udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd.
  • Det Økonomiske Råd består af en lang række medlemmer: Brancheorganisationer fra erhvervslivet, finansverdenen, fagbevægelsen, ministerier, forbrugere og Nationalbanken.
  • De økonomiske vismænd udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Vismændenes opgave er at kigge dansk økonomi efter i sømmene fra alle mulige vinkler og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.
  • Vismændene udgiver en økonomisk rapport forår og efterår. Rapporten diskuteres i Det Økonomiske Råd.
  • Fra 2014 har vismændene også fået den opgave, at være økonomisk vagthund over regeringens finanspolitik. De skal blandt andet se efter, om politikerne overholder budgetlovens udgiftslofter og om den førte finanspolitik er holdbar.
Kilde: De økonomiske vismænd

Dengang boligmarkedet boblede...

Forklaringen skal nemlig ikke mindst findes det private forbrug, som vismændene ser stige med 2,8 pct. næste år og hele 3,2 pct. i 2016.

"Det er en ganske imponerende fremgang i privatforbruget, som vi skal helt tilbage til årene omkring 2005 til 2007 for at finde. Det var som bekendt en periode, da dansk økonomi var overophedet, og der var en decideret boble på boligmarkedet i store dele af landet," lyder det fra Tore Stramer i en kommentar, der bærer overskriften "Positive vismænd risikerer at blive tandløse vagthunde".

Han mener, at danskerne fortsat er så tynget af gælden, at de først og fremmest vil prioritere at nedbringe den. Derfor mener Nykredit, at det højest kan blive til en BNP-vækst på 1,5 pct. i 2015.

Hvis BNP ikke vokser mere eller løftet i privatforbruget udebliver, er det tvivlsomt om de danske finanser kan holde sig på den rigtige side af EU's grænse for overskridelser af det offentlige underskud på maksimalt 3 pct. af BNP.

Brandærgerligt

I Nykredit mener man, at vismændene ikke forholder sig i passende omfang til den risiko.

"Det er brandærgerligt – vismændene burde som ny finanspolitisk vagthund allerede nu råbe vagt i gevær og foreslå løsningsforslag til, hvordan et budgetunderskud på den forkerte side af 3 pct. kan undgås, hvis opsvinget bliver svagere end forventet," skriver Tore Stramer i sin kommentar.

Problemet er, at det kan tvinge regeringen til at stramme finanspolitikken i en tid, hvor økonomien har brug for mere stimulans.

Omvendt kan det være helt rigtigt at stramme, når økonomien i højere grad kan stå på egne ben.

"I årene op til krisen var en af de store fejl, at finanspolitikken ikke blev strammet, selvom dansk økonomi blev overophedet. Det har bidraget til, at krisen i dansk økonomi er blevet længere og dybere end nødvendigt," mener cheføkonom i Sydbank Jacob Graven.

Modigt

I Arbejdernes Landsbank undrer man sig ligeledes over, at regeringen tør læne sig op ad underskudsgrænsen på 3 pct.

"Med tanke på, hvor stor usikkerhed, der er forbundet med størrelsen af PAL-skatten (afhænger af udviklingen på de finansielle markeder) virker det meget modigt, at regeringen tør køre så tæt på underskudsgrænsen på 3 pct.," noterer cheføkonom i Lone Kjærgaard.

Læs også
Top job