Landmænd nedskyder slagteri-nødråb

Ejerne af Danish Crown, andelshaverne, kommer ikke med en feberredning af Danish Crown-slagteriet på Bornholm. NNF har ellers opfordret landmændene til at ændre beslutningen om lukningen af slagteriet, efter at forhandlingerne mellem parterne brød sammen tirsdag aften.

Foto: Gregers Tycho

Tirsdag aften brød forhandlingerne mellem Dansk Industri og slagterimedarbejdernes fagforening NNF sammen. Konsekvensen er, at Danish Crown lukker sit slagteri på Bornholm, og 190 af øens arbejdspladser nedlægges i løbet af efteråret, oplyser Danish Crown.

I et sidste forsøg på at redde slagteriet har NNF sendt en appel til de 8500 danske landmænd, som reelt er ejerne af Danish Crown gennem andelsselskabet Leverandørselskabet Danish Crown Amba.

”Jeg vil opfordre alle, der kender en landmænd, til at spørge ham, om det her er nødvendigt. For lukningen er en beslutning, som ejerne i Danish Crown skal tage, og det er landmændene. Vores håb er, at de siger, at de ikke kan leve med den her beslutning,” siger Jim Jensen, forbundssekretær i Fødevareforbundet NNF, til FødevareWatch.

Slagtere nedlægger arbejdet  

Men der er intet, som tyder på, at andelshaverne i sidste øjeblik træder til med en redning af slagteriet, fortæller Palle Joest Andersen, bestyrelsesmedlem i Leverandørselskabet Danish Crown AmbA.

”Vi (bestyrelsen Leverandørselskabet Danish Crown AmbA, red.) er ikke blevet bedt om at gå til et møde for at ændre på mandatet. Og jeg har ikke mødt nogen af mine kollegaer, der har henvendt sig til mig om med et ønske om, at vi skulle gå ind i en fornyet drøftelse,” siger Palle Joest Andersen til FødevareWatch. Han understreger, at han ikke sidder med i forhandlingerne.

Ifølge ham har Leverandørselskabet Danish Crown AmbA  hele tiden haft den holdning, at slagteriet på Bornholm skal være rentabelt.

”Det, der har været klart fra starten, er, at vi ikke kan fortsætte på Borholm, hvis vi ikke sparer 25 mio. om året. Når vi ikke det niveau, er beslutningen for længst trukket. Det har hele tiden været meldt ud, at vi skal derhen, hvor vi kan sige, at vi driver slagteriet på samme rentable vilkår som andre steder i landet,” siger Palle Joest Andersen.

Lønnedgang på 35.000 kr

I NNF har de igennem forhandlingerne stået fast på, at der er en fælles overenskomst, som gælder for alle de danske slagterier, og at det derfor ikke skal være muligt for Danish Crowns ledelse at presse en dårligere aftale igennem for de bornholmske ansatte.

”Man kan spørge ejerne af Danish Crown, som har et overskud på 1,5 mia. kr., hvorfor de ikke kan bruge fem mio. kr. på at holde Bornholm i gang," siger Jim Jensen.

NNF: "Det er ufatteligt trist" 

De fem millioner kroner er det beløb, som lønnedgangen for de ansatte ifølge fagforeningen vil give Danish Crown i kassen. Ifølge Jim Jensen svarer til til under en en halv øre per kilo svinekød fra Danish Crown.

En lønnedgang på 8 pct., som der har været lagt op til fra Danish Crown, svarer ifølge NNF til en årlig lønnedgang for den enkelte slagterimedarbejder på mellem 30.000 og 35.000 kr.

25 mio kan brødføre 100 landmænd

Men den udlægning viser ifølge Palle Joest Andersen, at NNF ikke ser de større perspektiver i sagen.

For de 25 mio. kr. om året, som der ifølge Danish Crown skal spares på slagteriet i Rønne, er penge, som vil kunne komme mange, nødlidende landmænd til hjælp.

”Slagterimedarbejderne ville gå fra årsløn på 400.000 kr. til 375.000 kr. Men 25 mio. kr er, hvad 100 landmænd vil betragte som en okay årsløn for at fortsætte som svineproducenter. Det har man ikke ville acceptere fra NNF’s side,” siger Palle Joest Andersen og tilføjer:

Bornholms slagteri dømt til lukning 

”I mine øjne koster det en halv mio. kr at drive slagteriet på Bornholm, og det er penge, der går fra bundlinjen fra andelshaverne i Danish Crown. Det er penge, vi ikke kan undvære, og vi skal have det hele med for at have at sikre os en fremtid,” siger han.

Læs også
Top job