Dr. Dre lagde kontroversiel video på Youtube før Apple-handel

Dr. Dre begyndte at blære sig med sine nye millarder før tid, og det gjorde angiveligt Apple rasende.

Topchef i Apple, Tim Coook og resten af ledelsen var angiveligt rasende på Dr. Dre efter hans blærevideo på Youtube. Foto: AP/Paul Sakuma

Der har de seneste uger været vedholdende rygter på internationale websider om rapperen Dr. Dre og en helt særlig tanketorsk.

I flere måneder har det været en offentlig hemmelighed, at Apple pønsede på at smide flere milliarder efter rapperen og hans makker, der grundlagde Beats Music og Beats Audio, der producerer de populære høretelefoner Beats by Dre.

Det gjorde Apple så i går, men angiveligt først efter at have været rasende på Dr. Dre.

Rapperen lagde nemlig tidligere på måneden en video på Youtube, hvor han i lidt for god tid blærede sig med sine mange nye Apple-milliarder.

Derfor blev der i mange medier spekuleret i, at rapperen med sin opførsel havde ødelagt handlen.

Sexede produkter, kedeligt firma

Ifølge det amerikanske musiksite Billboard "imploderende" Apple-ledelsen af raseri, da de så videoen med Dr. Dre, der blærede sig med, at han ville blive den første dollarmillardær inden for hip-hop.

For selvom Apple laver "sexede produkter, har sexede overskud og endnu mere sexede forretninger, er virksomhedens ledelsen alt andet end sexet. Den er ganske konservativ," skriver Billboard.

Du kan se videoen her.

En af musikkens filantroper

49-årige Dr. Dre var i 2013 på en 21. plads over de bedst tjenende musikstjerner i verden, hvor stjernen tjente 40 mio. dollars.

De skal dog med i beregningerne, at han samme år donerede 70 mio. dollars væk sammen med Beats-grundlæggeren Jimmy Iovine.

Året før i 2012 var Dr. Dre nr.1 på listen med en årlig indkomst på godt 110 mio. dollars.

BRANCHENYT
Læs også