Formuepleje tjener millioner for lånte penge

Formuepleje SAFE blev opfundet over en grillmiddag i 1988 og har siden lavet investeringsresultater på linje med mangemilliardæren Warren Buffet.

Søren Astrup kom til Formuepleje i 2003 fra Sydinvest.

Investerede du 100.000 kr. i Formueplejes flagskib, SAFE, i 1988, vil din investering være 2,4 mio. kr. værd i dag.

Det er historien, som kapitalforvalteren Formuepleje forsøger at sælge i anledningen af, at virksomhedens ældste kapitalforening, SAFE, fylder 26 år.

26 år med et gennemsnitligt årligt afkast på 13 pct. – et resultat, der matcher den amerikanske investorguru Warren Buffets, og som har gjort en lang række ejere, partnere og investorer til millionærer.

Men historien om Formuepleje, der begyndte som et køkkenbordsfirma for venner og familie i Aarhus, rummer også alvorlige kriser, hvor investorer bukkede under, og hvor medarbejderne havde søvnbesvær.

Kriser, som Formuepleje navigerer ud fra, og som definerer virksomheden i dag.

Fakta

Om Formuepleje:

  • Danmarks største privatejede, uafhængige kapitalforvalter.
  • Udbyder 22 børsnoterede investerings- og kapitalforeninger
  • Forvalter over 45 mia. kr. for 15.000 investorer
  • 60 medarbejdere på kontorer i Aarhus, Hellerup og London
  • Formueplejes indtægt kommer fra et fast honorar samt gevinsthonorarer.

Tre ting, der ifølge Formuepleje adskiller den fra bankerne:

  • Alle medarbejdere og stiftere har investeret i de foreninger, Formuepleje udbyder, så de er i samme båd som investorerne.
  • Formuepleje kræver ikke indtægter for køb og salg af værdipapirer, fordi den mener, at det eneste, hyppig handel og høj omsætning gør i en portefølje, er at forringe afkastet.
  • Hos Formuepleje skal investorerne ikke betale formidlingsprovisioner.

Investerer for lånte penge

Den mest markante forskel på Formuepleje og de traditionelle investeringsselskaber er, at Formuepleje gearer investeringerne. Altså optager lån for at investere ekstra.

Kommer du ind i Formuepleje SAFE med 100 kr., gearer Formuepleje din investering med to, hvilket betyder, at du reelt investerer 300 kr., fordi du også investerer de 200 kr. som Formuepleje låner i bankerne for dig.

Det betyder, at du får meget ud af din investering, når det går godt. Til gengæld slår det hårdt, når det går skidt.

”Gearing er farligt. Det er tændstikker og biler også. Man skal vide, hvad man har med at gøre, så kan man godt bruge det,” siger direktøren i Formueplejeforeningerne, Søren Astrup, til epn.dk.

Bruger nobelprisvindere

Formueplejes strategi bygger på tre nobelprisvinderes teorier om investering. Som alle andre anbefaler Formuepleje et produkt ud fra kundens risikoprofil.

Kører du med lavrisiko i en bank, har du måske 25 pct. aktier og 75 pct. obligationer i din portefølje. Ønsker du at løbe en større risiko og dermed opnå større afkastchancer, vil banken typisk anbefale at købe flere aktier og færre obligationer, så forholdet bliver 50/50.

I Formuepleje griber man det anderledes an.

"Den traditionelle tankegang er forkert. Du skal tage noget mere af lavrisko-porteføljen, som er den optimale, og låne penge til at købe mere, så du får mere af det, der er godt,” siger Søren Astrup.

Skaffer lav rente

Formuepleje holder altså fast i 25/75-fordelingen, men låner penge til at investere for et større beløb.

Det er Formuepleje, der gearer investeringen. Som investor skal du derfor ikke selv ud at låne. Formuepleje forhandler med bankerne, har optaget lån for 20 mia. kr. og forhandlet renten ned i 0,3 pct. om året.

Det kan investeringsforeningerne i bankerne ikke gøre på samme måde.

”Vi låner ikke pengene hos os selv og har ikke vores egen bank, som også skal tjene på det. Vi forhandler benhårdt med bankerne om, at satsen skal så langt nede som muligt,” siger Søren Astrup.

Krisen gav alvorlige slag

Men gearing gør ondt, når kriserne rammer. Og det gør de. I 1992 var det EMS-krisen, et par år efter den mexicanske peso-krise, og sidst, men værst, finanskrisen i 2008.

”Gearingen var en stor del af nedgangen. Men ikke gearingen som sådan. Det kommer nemlig an på, hvad du gearer, og hvordan du gearer,” siger Søren Astrup.

Aktierne og obligationerne faldt kraftigt. Men værst for Formuepleje var det, at man havde optaget lån til gearing i schweizerfranc, der var kendetegnede ved lave renter.

Formuepleje tjente mange penge på at låne schweizerfranc. Så krakkede Lehman Brothers i USA, alt braste sammen, og kurserne på schweizerfranc steg voldsomt.

Formuepleje fik alvorlige slag, og SAFE faldt omkring 50 pct. Epikur og Penta (Formueplejes kapitalforeningerne med større risiko, red.) faldt endnu mere og kæmper stadig i dag med at komme gamle kurs-top.

”Vi måtte sælge ud af obligationer. På en af de værste dage havde vi to timer til at finde købere for fem mia. kr., hvis vi skulle holde risikostyringen. Der blev ikke sovet mange timer om natten,” husker Søren Astrup.

Aldrig mere schweizerfranc

Investorerne var sure og skuffede. Mange bukkede under. Særligt fordi nogle havde optaget private lån for at kunne investere endnu mere i Formueplejes mest risikable porteføljer. Lån, som for mange blev optaget i schweizerfranc. Mange kunder hoppede fra. Tvunget eller frivilligt.

Formuepleje tog konsekvensen. Aldrig mere schweizerfranc, kun danske kroner og euro. Krisen kom til at definere den måde, som kapitalforvalteren handler på i dag.

Risikoen er skaleret ned. Porteføljen med den største risiko, svarer i dag til den, som en mellemrisiko-portefølje havde før krisen. Fokus er rettet skarp mod risikostyring for at stå bedre rustet til den næste krise.

Risiko, risiko, risiko

Kunderne er vendt tilbage. 15.000 i alt. Antallet af medarbejdere er fordoblet til 60 siden midten af 2012, og kursen på SAFE har slået sin egen rekord og ligger væsentligt højere end før krisen. For Epikur og Penta er der et stykke vej endnu.

Fremtiden tegner ifølge Formuepleje lyst. Men krisen har markeret dybe spor i forretningen, og den vil blive ved med at præge Formueplejes ageren i fremtiden.

”Det, der skete i 2008, må aldrig ske igen. Der vil komme kriser de kommende år. Ingen kan sige hvornår, eller hvor slemt det bliver. Men vi er mere forsigtige end tidligere, og vi har fuldt fokus på risikostyring. Så kan det godt være, vi går glip af en smule af festen. Men det vigtigste for os er at styre uden om kriserne,” siger Søren Astrup.

Formuepleje har i dag 60 medarbejdere på kontorerne i Aarhus, Hellerup og London. Den udbyder 22 børsnoterede investerings- og kapitalforeninger og forvalter 45 mia. Kr. for ca. 15.000 investorer.

På mandag stiller EPN skarpt på gearing - klogt eller risikabelt?

Læs også
Top job