Hvad har Draghi og ECB med i posen på torsdag?

Den Europæiske Centralbank er under pres for at løse inflationsproblemer.

Mario Draghi, ECB's centralbankchef, skal på torsdag forsøge at svare igen over for den lave inflation.

Hvis chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), italienske Mario Draghi, går rundt med en anelse våde håndflader, og der er behov for at løsne slipset mere end normalt i disse dage, er det kun forståeligt.

Sammen med det øvrige styrelsesråd i Europas mægtigste finansinstitution, ECB, står han foran ganske væsentlige beslutninger, som skal meldes ud på torsdag.

Her afvikler rådet sit månedlige rentemøde, og denne gang er der fra økonomernes side rettet ekstra fokus på bankens ageren.

Klar til at gøre noget

En fortsat ekstremt lav europæisk inflation har gennem flere måneder vakt bekymring, og banken kan næppe trække den længere. 

Hvis ECB vælger ikke at gøre noget, så vil det udløse et ramaskrig. Så vil centralbanken tabe voldsomt meget troværdighed.

Jacob Graven, cheføkonom, Sydbank

"Man har klart meldt ud, at man er klar til at gøre noget, og uanset hvad der sker, så bliver det historisk," siger Sydbanks cheføkonom Jacob Graven.

Følger op på maj-møde

Samme melding lyder fra Nordea:

"ECB-mødet på torsdag er det vigtigste møde i ECB i år, efter inflationen er faldet til langt under ECB’s målsætning. Vi venter, at ECB-præsident Draghi følger op på signalerne fra rentemødet i maj."

ECB får tirsdag nye tal for inflationen i Europa, og dermed har man et helt friskt grundlag at beslutte sig på.

Har udviklingen i priserne ikke rettet sig, bør centralbanken dog både sætte renten ned samt indføre tiltag, der kan sikre, at der bliver pumpet flere penge ud i det finansielle system, mener Jacob Graven.

Negativ rente

Han er helt overbevist om, at renten sættes ned - både indlåns- og udlånsrenten står i hans optik til et dyk på beskedne 0,1 procentpoint, hvilket for første gang nogensinde vil give en negativ indlånsrente.

"Det er noget, man har snakket om længe, og det afspejler, at der er en vis risiko ved at gøre det," siger Jacob Graven.

Ekstra udgifter for kunderne?

En negativ indlånsrente betyder, at bankerne skal betale for at have penge stående i centralbanken, og det skal gøre det mere attraktivt at låne penge ud til virksomheder i stedet.

"På den anden side kan man forestille sig, at bankerne vil sende de ekstra udgifter videre til kunderne, og så risikerer man, at tiltaget virker modsat intentionen. Det vil være stærkt uheldigt," forklarer Jacob Graven.

Han minder om, at netop Danmark har erfaringer med en negativ indlånsrente, og at det i virkeligheden ikke har gjort den store forskel.

Det kan andre likviditetstiltag til gengæld komme til at gøre. Sydbanks cheføkonom forventer nemlig en pakkeløsning på torsdag, hvor man foruden rentesænkningen vil se tiltag, der skal øge likviditeten i det finansielle system. Det er nødvendigt med andet end rentesænkningerne, hvis der også skal være et element af overraskelse, der kan give en effekt på finansmarkederne.

Rentesænkningerne er nemlig allerede indregnet, forlyder det.

Flere muligheder

Mulighederne er flere, og målet er at presse de korte pengemarkedsrenter ned:

  • ECB kan vælge at droppe bestemmelsen om, at de europæiske banker skal sterilisere de obligationsopkøb, der blev foretaget i 2009-2012. Det vil betyde, at omtrent 165 mia. euro ekstra bliver pumpet ind i systemet.
  • En anden mulighed er at genoplive de såkaldte LTRO-lån, hvor bankerne får mulighed for at låne penge i tre år til en attraktiv pris. Der vil formentlig medfølge krav om, at pengene skal lånes videre ud.
  • En tredje mulighed er, at ECB starter seddelpressen og køber statsobligationer for pengene, som man har set det hos FED i USA. Her vil en stor del dog skulle købes i Tyskland, og det er ikke aktuelt, hvad tyskerne har brug for. Jacob Graven peger på, at man kunne rette pengene mod private finansielle aktiver, hvor man køber banklån i bankerne, og på den måde hjælper virksomhederne med at sikre sig finansiering til vækstskabende investeringer.

"Hvis der er en grad af kreditklemme, og det er der særligt i Sydeuropa, så vil det kunne hjælpe. Men det er svært, for hvor skal man købe, for hvad og hos hvem," lyder det fra Jacob Graven.

Et ramaskrig

ECB offentliggør sin rentebeslutning torsdag kl 13.45, og efterfølgende med Mario Draghi (kl. 14.30) er der pressemøde, og hvis man ikke gør noget, så skal der formentlig ganske gode argumenter til.

"Hvis ECB vælger ikke at gøre noget, så vil det udløse et ramaskrig. Så vil centralbanken tabe voldsomt meget troværdighed," vurderer Jacob Graven.

Selvom ECB skulle vælge at sænke renten, så ventes Nationalbanken i Danmark ikke at gøre noget i denne omgang.

Det mener man blandt andet i Nykredit.

"Man kan sågar gå så langt som at sige, at Nationalbanken vil tage i mod endnu en rentenedsættelse fra ECB med kyshånd, da det vil trække i retning af at styrke kronen, der længe har handlet på et svagt niveau der ikke huer Nationalbanken," skriver chefanalytiker Tore Stramer i en kommentar.

Han peger på, at Nationalbanken tidligst omkring årsskiftet vil gennemføre en selvstændig renteforhøjelse.

BRANCHENYT
Læs også