Analyse: Boligprognoser skyder forkert

Det er vanskelig udfordring at forudsige boligprisudviklingen, viser analyse.

Boligprognoserne har generelt skudt 6,1 procentpoint forkert i perioden 2005-2013. Særligt da priserne steg i 2005-2006, havde modellerne svært ved at forudsige prisudviklingen. Foto: Christian Klindt Sølbeck

Det er svært at spå - især om fremtiden.

Og især om boligprisernes udvikling - kunne man tilføje.

I hvert fald viser en analyse fra Boligøkonomisk Videnscenter, at de "professionelle spåmænd" i Nationalbanken,  i realkreditinstitutterne, i bankerne, hos ejendomsmæglerne og andre steder med en mening om boligernes værdi har haft svært ved at ramme prisudviklingen.

6,1 pct.point forkert

Analysen er udført af konsulenthuset PA Consulting, der har set på 272 prognoser i perioden 2005-2013.

I gennemsnit har alle prognoser i perioden afveget fra den faktiske stigning med 6,1 procentpoint, og den fejlmargin betyder ifølge Boligøkonomisk Videnscenter, at der er grænser for, hvad prognoserne kan bruges til.

Tiden er løbet fra de generelle skøn. De kan måske fortsat bruges af politikerne til at sende signaler om, hvordan det går. Men som rådgivning fungerer de ikke.

Curt Liliegreen, sekretariatschef, Boligøkonomisk Videnscenter

"Det viser, at uanset om man er en superskarp økonom i Nationalbanken eller en ejendomsmsmægler, der må betjene sig af erfaring og fingerspidsfornemmelser, så er det svært at ramme, når markedet ændrer retning. Når det går lige ud, så er det lettere," siger sekretariatschef Curt Liliegreen til epn.dk.

Økonomiske modeller slog fejl

Analysen viser blandt andet, at det har stor betydning i hvilket år, prognosen er fremsat.

Eksempelvis ses det, at prognoser udarbejdet i 2005 generelt har undervurderet prisudviklingen, mens prognoser fremsat i 2006 og 2007 generelt har overvurderet priserne.

Det er ikke så mærkeligt, lyder det, for de voldsomme prisstigninger i 2005 og 2006 overraskede stort set alle - også de økonomiske modeller.

Tiden er løbet fra skøn

Spørgsmålet er, hvad man så kan bruge modellerne til.

"Svaret er ikke ret meget. Tiden er løbet fra de generelle skøn. De kan måske fortsat bruges af politikerne til at sende signaler om, hvordan det går. Men som rådgivning fungerer de ikke," siger Curt Liliegreen.

Nogle lidt bedre end andre

De såkaldt kommercielle aktører som realkreditinstitutter og banker tegner sig for størstedelen af prognoserne (160).

Sammen med de "uafhængige" aktører  (De Økonomiske Råd, Nationalbanken)  rammer de generelt en anelse bedre end de politiske aktører (ministerier) og gruppen "øvrige", der tæller bl.a. OECD, IMF, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det skal dog ikke forstås sådan, at man kan spore en særlig politisk "agenda" i at tale priserne op eller ned.

Af analysen fremgår det desuden, at der ingen forskel er på, om prognoserne er lavet på kort eller langt sigt. Her rammer økonomerne lige godt.

Svinger fra område til område

Til gengæld er det blandt andet en stor udfordring, at boligprognoserne ikke tager højde for, at priserne svinger meget forskelligt i de forskellige dele af landet.

Under alle omstændigheder er det rådet fra Boligøkonomisk Videnscenter, at man laver sin egen research og ser bort fra prognoserne.

"På eksempelvis Boligsiden kan man tjekke op på udviklingen i de enkelte områder. Hvordan står det til med liggetiderne, prisafslagene, osv. Man kan selv som forbruger og via den moderne teknologi skaffe sig en bedre information end via prognoserne," siger Curt Liliegreen.

Analysen kommer ikke lang tid efter, at en anden analyse fra PA Consulting viste, at prognosemagerne ligeledes har svært ved at forudsige renternes udvikling.

BRANCHENYT
Læs også