Intels nye tablet er tyndere end iPad Air

Snart kommer de ultratynde tablet-computere væltende. Intels første tablet-computer med de hurtige Broadwell-chip er endnu tyndere end iPad Air.

Intel er på vej med en tyndere tablet, end man har set hidtil.  Foto: Peter Kneffel/AP
Der kommer muligvis til at gå lidt endnu, før de rammer butikkerne, men skal man tolke ud fra producenternes seneste påfund, tyder alt på, at de papirtynde tablet-computere er på vej.

Computerworlds nyhedsbureau har på den store Computex-messe i Taipei i Kina testet en ny, papirtynd tablet-computer fra Intel med navnet Llama Mountain.

Tablet-computeren kører på Intels endnu ikke lancerede femte-generations Core-processor, Broadwell samt Windows 8.

Ifølge Computerworlds udsendte er Llama Mountain, der har en 12,5"-skærm, blot 7,2 millimeter tyk. Det er 0,3 millimeter tyndere end iPad Air.

Hertil kommer, at Llama Mountain ifølge Computerworlds udsendte medarbejder med sine 670 gram føles ganske let i hånden.

Til sammenligning vejer en Surface Pro 3 med 12"-skærm 800 gram.

Intel i offensiven

Den pågældende Intel-computer vil næppe blive sat i produktion, da den blot er bygget som et eksempel til producenterne på, hvad der kan lade sig gøre.

Intel er for tiden særdeles offensiv i selskabets bestræbelser på for alvor at komme ind på markedet for tablet-computere og smartphones, som selskabet missede, da det for alvor tog fart.

Det kan du læse mere om her.

Intel ventes at være klar med kommercielle versioner af Broadwell-chippene inden årets udgang.

Chip-producenten har således udviklet den såkaldte Broadwell Y-chip - også kaldet Core M - til de ultratynde tablet-computere.

Chippen bruger ifølge selskabet meget lidt strøm og er produceret med de seneste 14 nanometer-fabrikations-processer.

Få programmer - mere fart

Ifølge Computerworlds udsendte medarbejder indeholder Llama Mountain kun ganske få programmer, som til gengæld loader med lynets hast. Det umiddelbare indtryk er, at tablet-computeren kører væsentligt hurtigere end pc'er udstyret med de seneste Haswell-chip.

Llama Mountain er udstyret med en enkelt USB 3.1-port, som kan anvendes til at oplade tablet-computeren.

Hertil kommer stik til at koble tablet-computeren sammen med en ligeledes meget tynd docking-station samt muligheden for at koble et løst tastatur til computeren.

Nye stiktyper kan blive nødvendige, at da Llama Mountain er for tynd til at kunne rumme en række af de kendte stik-standarder som eksempelvis HDMI og DisplayPort, der er nødvendige, hvis tablet-computeren skal kunne udgøre et reelt alternativ til de bærbare computere.

Læs også på Computerworld:

Her er dommen over Microsofts nye tablet - Surface Pro 3

Det siger eksperterne: Så god er er Surface Pro 3

Så hurtige bliver de næste tablet-pc'er med Windows 8

Denne artikel er leveret af
Læs også
Top job