Rentebeslutninger styrker kronen

Den danske krone styrkes fredag yderligere en smule over for euro. Det sker i kølvandet af de seneste renteafgørelser fra Den Europæiske Centralbank og Danmarks Nationalbank.

Kronen styrkes efter Nationalbanken har valgt fastholde renten.  Foto: Colourbox

Mens ECB-chef Mario Draghi torsdag havde den store værktøjskasse fremme og blandt andet introducerede en negativ indlånsrente på 0,10 pct., efter en rentenedsættelse på 10 basispoint, så valgte Danmarks Nationalbank fredag at stå fast.

På valutamarkedet har de relativt højere danske renter givet sig udslag i en styrkelse af kronen til 7,4615 kr. fra lige over 7,4620 torsdag aften og omkring 7,4635 kr. onsdag eftermiddag, da de danske handlere slukkede skærmene op til fridagen Grundlovsdag.

Læs også
Top job