Gammel Opinion
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Vil du give et ekstra bidrag?

Boliglån: Ét ord spiller en vigtig rolle i en opsigtsvækkende retssag om bidragssatser.

Inden I læser svaret, så spørg lige ud i lokalet, hvad ordet »permanent« betyder?

Lad jer ikke nøje med det officielle svar, som man kan finde i Politikens Retskrivnings- og Betydningsordbog. Her står, at permanent betyder »stadig« eller »varig«.

Det holder nemlig ikke ifølge den nu tidligere topchef i Nykredit, Peter Engberg Jensen.

Han har en helt anden tolkning, fremgår det af en dom fra Højesteret. Til dommerne forklarede Peter Engberg bl.a.:

»Permanent skal forstås som indtil videre, dvs. så længe markedsforholdene var uændrede.«

»Brugen af ordet permanent var selvfølgelig ikke ment som en ændring af de grundlæggende vilkår for realkreditmarkedet, nemlig variabilitet. Permanent betyder indtil videre.«

Desværre for Nykredit købte Højesteret ikke den definition, og det betyder bl.a., at Nykredit risikerer at gå glip af en ekstra indtjening på 200 mio. kr. om året, og at alle instituttets gamle kunder med flekslån kan være sikret en bidragssats på 0,5 pct., så længe de er kunder i Nykredit.

De aftaler, vi indgår med realkreditinstitutterne, når vi låner hos dem, er ikke længere bindende.

At sagen endte i Højesteret skyldes, at Nykredit for fire år siden ikke længere følte sig bundet af en aftale, som blev indgået med Konkurrencestyrelsen, da Nykredit købte Totalkredit i 2003.

Købet betød, at Nykredit fik noget, der kunne ligne et monopol. Monopoler kan udnyttes, men for at vise sin gode vilje sagde Nykredit derfor ja til at nedsætte bidragene til 0,5 pct. for eksisterende kunder. Det beroligede Konkurrencestyrelsen.

Men da Nykredit i 2010 ville hæve priserne alligevel, for vi husker lige, at permanent betyder indtil videre i realkreditkredse, sagde Konkurrencestyrelsen nej.

Nykredit fik medhold i Sø- og Handelsretten, men har nu fået definitivt nej af Højesteret.

Man kan sige, at Højesteret insisterer på, at permanent betyder varig eller stadig.

Dommen er alvorlig ikke for kunderne, men for Nykredit, der ikke er børsnoteret.

Det betyder, at koncernen ikke kan hente kapital udefra med en børsnotering, men groft sagt skal sørge for at have så mange penge i kassen som muligt. Og det kan kun ske ved høj indtjening.

Dommen er interessant læsning. Det fremgår blandt andet, at daværende direktør for Konkurrencestyrelsen Finn Lauritzen truede med at trække sagen i langdrag allerede i 2003, hvis ikke Nykredit rettede ind.

Finn Lauritzen lagde heller ikke skjul på, at han ville have noget med derfra til forbrugerne.

»Finn Lauritzen kom med en skjult trussel om at ville arbejde efter reglerne og dermed trække sagsbehandlingen i langdrag,« hedder det i dommen.

Den form for forhandlings-/forhalingstaktik kom bag på Peter Engberg.

»Det havde han ikke forventet at skulle høre fra en dansk embedsmand,« fortalte han til Højesteret.

Dommen er interessant. Der er tale om en privat virksomhed, som ønsker at hæve priserne.

Men det må den ikke for en offentlig myndighed og nu Højesteret, som dermed bestemmer mere end både bestyrelse og direktion i den pågældende virksomhed.

Fakta
Sådan har vi gjort
  • JP Investerer begyndte den 11. november 2000.
  • Da investerede vi 10.000 kr. i Danisco, Brøndby, FLS, Nordea og SAS.
  • Siden er der to gange tilført 10.000 kr., senest i november 2001 – i alt 30.000 kr.
  • Der er indtil nu foretaget 103 handler.
  • Handelsomkostningerne er derfor hele 6.691 kr.
  • Formålet med JP Investerer er at vise, hvor svært det kan være at klare sig i markedet for små investorer. Vi mener, det er lykkedes!
  • Enhver lighed med aktieanalyse er tilfældig og ikke tilsigtet!

Men dommen får ikke den store betydning på længere sigt, er jeg ret overbevist om. Hvor der er en vilje til at tjene penge, er der også en vej.

I første omgang er dommen dog god for Nykredit-kunder med flekslån. De kan indtil videre beholde det lave bidrag på 0,5 pct., fordi de ikke omlægger deres lån, men blot refinansierer det.

Anderledes forholder det sig for lånere med obligationslån. Hvis de vil udnytte det lave renteniveau til at lægge om, skal de have et nyt lån i Totalkredit, og det bliver til de højere bidragssatser.

Tidligere, dengang realkreditinstitutterne var foreninger, fungerede bidragene ikke som indtjening, men i højere grad som sikkerhed for de enkelte obligationsserier.

Det, at der lå bidragsreserver bag obligationerne, beroligede de investorer, som købte dem.

Det var faktisk sådan, at boligejerne i visse tilfælde kunne få deres bidrag tilbage, når lånet var betalt ud.

Sådan er det ikke længere, og det sætter dommen en tyk streg under.

Dommen præciserer det forhold, der nu er mellem realkreditinstitutter og os.

De aftaler, vi indgår med realkreditinstitutterne, når vi låner hos dem, er ikke længere bindende. Og hvis vi tror det, er institutterne oven i købet klar til at gå i retten for at få lov til at ændre på aftalerne.

Der er grund til at se sig ekstra godt for, når vi optager boliglån i øjeblikket. Godt nok er konkurrencen stor, men det er behovet for indtjening også.

Læg dertil, at låneprodukterne, bl.a. det nye FlexKort- og Kort Rente-lån, bliver mere og mere komplicerede.

Senest har Jyske Bank lanceret et boliglån uden for realkreditten. Men også det er omfattet af specielle vilkår, der kan gøre det dyrere for kunderne.

Nu ved vi, at institutterne er klar til at gå til domstolene for at få lov til at tjene flere penge.

Så uanset om vi vil det eller ej, kan vi blive tvunget til at give et større bidrag – selv hvis vi er blevet lovet, at det skulle være lavt permanent!

Læs også
Top job