Kæmpe forskelle på hjælpen til ledige

Den indsats kommuner gør for at få de ledige tilbage i job er så forskellig, at tænketanken Cevea kalder systemet det for et lotteri.

Der er står forskel på, hvor gode kommunerne er til at holde samtaler med de ledige og sende dem i aktivering, viser en ny analyse. Arkivfoto: Sisse Dupont

Hvor stor en hjælp man får til at komme tilbage i arbejde fra kommunen, når man er på dagpenge, afhænger helt af, hvor man bor i landet. Vilkårligheden fra kommuner over for de ledige ses både i form af den indsats, der bliver gjort for at hjælpe dem med at finde et job, og i hvor mange der rent faktisk får et nyt job.

Med de lovpligtige aktive tilbud, der skal gives til de ledige, står det værst til i Gladsaxe Kommune. Her mangler 21,2 pct. af dagpengemodtagerne et aktivt tilbud fra kommunen inden for den frist, hvor kommunerne er forpligtet til at give dem det. I den anden - og noget pænere - ende af skalaen ligger Stevns Kommune, hvor det kun er 0,56 pct. af de ledige, der mangler et tilbud. Det viser en ny analyse, som tænketanken Cevea har lavet.

"Beskæftigelsesindsatsen over for den enkelte ledige skal ikke afhænge af hvilket postnummer, vedkommende tilhører. Men sådan er det i høj grad, når man ser på den kommunale beskæftigelsesindsats i dag," siger Jens Jonatan Steen, der er analysechef i Cevea.

Grænser for tilfældighed

Der er endnu større forskelle på kommunernes indsats, når det kommer til hvor gode kommunerne er til at opfylde kravene til samtaler med de ledige. Den bedste indsats findes i kommuner såsom Samsø, Lolland, Odsherred, Høje-Tåstrup, Læsø, Morsø og Ringsted, hvor det er under to pct. af de ledige, som mangler den obligatoriske samtale. Helt omvendt ser det ud i Odense, Dragør og Vejle Kommuner, hvor henholdsvis 37,5, 30,9 og 30,5 pct. ikke får de lovpligtige samtaler.

"Der er grænser for, hvor store skel og tilfældigheder, der skal have lov til at kendetegne den enkelte lediges forløb. Det vil hvert fald være et problem, hvis den ledige har forringede muligheder for at komme tilbage i job, fordi han eller hun tilfældigvis bor et sted, hvor kommunerne underprioriterer aktivering og aktiv indsats," siger Jens Jonatan Steen.

Også når det kommer til, hvor meget de enkelte kommuner sender folk i aktivering, er der store forskelle. Her klarer Skive Kommune sig bedst, mens Billund er den kommune, der sender de ledige mindste i aktivering.

Massiv vilkårlighed

De store forskelle kommunerne imellem kan ikke forklares med forskelle på befolkningen rundt om i landet.

"Der hersker en massiv vilkårlighed i kommunernes indsats over for de ledige. Selv når man alene sammenligner kommuner af samme størrelse og med samme beskæftigelsesudfordring, så er det svært overhovedet at finde et mønster eller en forklaring. Nogle kommuner løfter en stor opgave og er dygtige til aktivering, jobsamtaler og aktive tilbud, mens andre halter langt bagefter. Det er altså ikke strukturelt betinget hvilke kommuner, der klarer sig godt eller skidt. Netop derfor kan man sige, at kommunernes beskæftigelsesindsats for den enkelte ledige er som at tage del i et lotteri," siger Jens Jonatan Steen.

De store forskelle ses også i forhold til, hvor mange ledige, som kommuner får i arbejde. Her ligger Varde, Thisted og Struer i toppen, da de alle får mere end 60 pct. af de ledige i job. Ishøj, Albertslund og Brøndby klarer sig dårligst.

A-kasserne skal løse problemet

Derfor er det ifølge Jens Jonatan Steen positivt, at a-kasserne sandsynligvis kommer til at spille en større rolle i den nye beskæftigelsesreform, som regeringen har varslet.

"En oplagt løsning kunne være, at a-kasserne involveres yderligere. Med a-kasserne får vi en ensrettet og koordineret indsats landet over, fordi a-kasser er både landsdækkende, branchespecifikke og lokalt forankrede. Og samtidig er det også langt nemmere at skifte a-kasse, end det er at flytte kommune," siger Jens Jonatan Steen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) siger til Berlinske, at man som ledig må forvente, at de rettigheder, man har, er ens i alle kommuner.

"Grundlæggende er den beskæftigelsesindsats, vi har i dag, ikke god nok. A-kasserne og jobcentrene skal i langt højere grad til at samarbejde om, hvad der er rigtig for de ledige. Det handler ikke om at pege fingre ad kommuner, for det er set under et, at vi ikke er gode nok til at bringe de ledige i arbejde," siger hun.

BRANCHENYT
Læs også