Skat: Et nyt system for ejendomsvurderinger er på trapperne, men det betyder ikke, at boligvurderingerne vil ramme plet fremover. Peter Engberg Jensen, som er formand for udvalget bag det nye system, er godt tilfreds, hvis en stor del af vurderingerne rammer inden for et spænd på 20 pct. højere eller lavere end husets handelspris.
Landets 1,7 mio. boligejere må forberede sig på, at der også i det nye system for ejendomsvurderinger vil være risiko for at blive vurderet enten for højt eller for lavt og dermed ende med en forkert boligskat. Sådan lyder budskabet fra Peter Engberg Jensen, der står i spidsen for at udvikle et nyt system for ejendomsvurderinger i kølvandet på afsløringen af manglende træfsikkerhed i det nuværende.
For selvom han forventer, at det nye system bliver »væsentligt bedre end det gamle«, lægger han ikke skjul på, at også det fremtidige system rummer betydelige usikkerheder...