Budweiser er officiel hovedsponsor ved VM i Brasilien. Carlsberg må ty til andre former for VM-markedsføring.
Carlsberg skal i de kommende uger forsøge at gentage sin salgssucces fra sidste VM. Og selv om man ikke er blandt sponsorerne til verdensmesterskaberne i fodbold i Brasilien, er kombinationen af bold, øl og sommer en af de bedste ”begivenheder” for et bryggeri.
Carlsberg er hovedsponsor ved europamesterskaberne, og Heineken har Champions League. VM er derimod amerikanske Budweisers store satsning, men langt de fleste bryggerier forsøger at profitere af fodbold-VM. Enten mere neutralt eller ved direkte ”ambush marketing”, hvor man forsøger at stjæle begivenheden uden at have betalt for det...