Afgiften, ingen politikere kan styre

PSO-afgiften følger ikke de politiske aftaler. Den følger vejrudsigten.

Omstillingen til grøn energi er blevet langt dyrere end forventet, da PSO-afgiften bliver flere milliarder kroner højere end forventet. Afgiften varierer nemlig fra kvartal til kvartal. Arkivfoto: Finn Frandsen/Polfoto

PSO-afgiften lever tydeligvis sit eget liv. Er den svær at forudsige?

Åbenbart. I hvert fald har virksomheder og private betalt langt mere i grøn elafgift end forventet fra politisk hold, da energiaftalen blev indgået i foråret 2012. Men også i dag volder afgiften tydeligvis problemer. Energinet.dk forudsiger løbende PSO-afgiften kvartal for kvartal. Efterfølgende bliver den så rettet til efter de faktiske forhold. For 1. kvartal i år var forventningen en samlet udgift til støtte til bl.a. vindmøller, brug af biomasse, biogasanlæg og decentrale kraftværker på 1.755 mio. kr. Da kvartalet var slut, var stærk blæst bl.a. årsag til, at regningen til elkunderne var vokset til 2.317 mio. kr. – 32 pct. mere end forudsagt få måneder tidligere.

PSO-afgiften finansierer den grønne omstilling. Er det den bedste måde?

Det er i hvert fald ikke den billigste. Det erkendte regeringen mellem linjerne, da man skrottede planerne om en brændeafgift – den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift. I stedet vil regeringen nu hæve bundskatten med 0,4 pct., hvilket især forklares med, at det er en langt billigere og mere omkostningseffektiv måde at få pengene i statskassen. Alligevel fortsætter regeringen med PSO-afgiften, selv om kritikere peger på, at de selvsamme argumenter jo må tale for, at man også flytter PSO-regningen over i Finansministeriet.

Hvorfor gør politikerne egentlig ikke det?

Ja, det undrer bl.a. vismændene sig også over. Problemet er bare, at mens brændeafgiften er ny, har PSO-afgiften været i brug siden 2000. Det betyder, at bl.a. vindmølleejere er lovet tilskud med afsæt i de nuværende regler, som især bygger på, at stiger elprisen, så falder PSO-støtten og omvendt. Årsagen er, at de to beløb samlet skal sikre ejere af f.eks. vindmøller en garanteret pris på vindstrømmen. Skifter man PSO-afgiften ud med en skat, får man en effektiv og billig opkrævning bredt ud på flest mulige skuldre. Til gengæld vil forbrugerne både stå med en ekstra skatteregning og stigende udgifter til strøm, når elprisen igen begynder at stige.

Der er forhandlet om en PSO-rabat til erhvervslivet siden påske. Hvad sker der?

Ikke ret meget, lyder meldingen fra flere sider. Vandene er delte, fordi regeringen vil give udvalgte dele af erhvervslivet en rabat på 5,8 mia. kr. frem mod 2020. Men 5,8 mia. kr. er for lidt, lyder kritikken fra oppositionen. Samtidig har regeringen fundet pengene til rabatten uden for energiaftalen. V og DF kræver derimod, at pengene findes ved besparelser i energiaftalen.

Hvad er forskellen på de to modeller?

Kommer pengene udefra, kan regeringen uddele rabatter til, hvem man ønsker og uden at skulle pille ved det grundlæggende PSO-system. Findes pengene derimod inden for energiaftalen, vil det dels presse den grønne omstilling og dels fordre, at PSO-afgiften generelt sænkes – også for private elkunder. Man må nemlig ikke operere med forskellige PSO-afgifter, da der ifølge eksperter så vil være tale om en skat.

BRANCHENYT
Læs også