Grøn elafgift eksploderer

Elkundernes PSO-afgift lider af vokseværk. Frem mod 2020 skal der betales 60 mia. kr.

Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) afviser, at
energiaftalen bygger på bristede forudsætninger. Foto: Mik Eskestad

23.430.000.000 kr. Så meget mere ventes virksomheder og private elkunder at skulle betale i grøn elafgift frem mod 2020, viser nye beregninger fra Energistyrelsen.

Da et samlet folketing med undtagelse af Liberal Alliance i marts 2012 indgik en ny energiaftale, var løfterne mange.

»Det er store forandringer, der skal ske i de kommende år. Men partierne har med dette forlig sat gang i en omstilling, der kan styrke erhvervslivets konkurrenceevne og sikre borgerne mod de voldsomme prisstigninger på fossile brændstoffer,« lød det fra daværende klima- og energiminister Martin Lidegaard (R).

Foreløbig er de voldsomme prisstigninger på sort energi udeblevet. I stedet har lave markedspriser på kul, gas og CO2-kvoter fået elprisen til at rasle ned.

Regning på 60 mia. kr.

De lave elpriser har til gengæld pustet gevaldigt til den grønne regning til virksomheder og forbrugere, for når elprisen er i bund, skal der kradses mere ind gennem den såkaldte PSO-afgift til især vindmølleejere.

Grøn elafgift
PSO-afgift
  • PSO-afgift opkræves direkte hos virksomheder og private elkunder via kundens elregning.
  • PSO står for Public Service Obligations og går til støtte af grønne energitiltag besluttet af Folketinget.
  • Milliardindtægterne fra afgiften går bl.a. til støtte til vindmøller, biogas, decentrale kraftvarmeværker, brug af træflis, halm og forskning.

Samtidig indebærer den nye energiaftale en markant udbygning med vindkraft frem mod 2020.

For elkunderne betyder den cocktail, at de politiske forventninger om, at den grønne omstilling frem mod 2020 vil koste virksomheder og forbrugere 36,6 mia. kr. i PSO-afgift, ikke længere holder vand.

I stedet viser opgørelser fra energinet.dk og beregninger fra Energistyrelsen, at PSO-regningen står til at lande på 60,0 mia. kr.

Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti skrev allerede i februar til klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) om, at de lave energipriser har ændret på grundlaget for energiaftalen og Danmarks energipolitiske kurs.

Minister: Intet er ændret

»Disse ændrede forudsætninger fordrer en justering af dansk klima- og energipolitik,« fastslog de fire borgerlige partier fulgt af en klar opfordring fra DFformand Kristian Thulesen Dahl om en genforhandling af energiaftalen.

Det afviste ministeren, ligesom han i dag afviser, at energiaftalen bygger på bristede forudsætninger.

»Nej, det synes jeg ikke. Vi har aftalt nogle effektmål i energiaftalen. Det vil sige, at vi vil opnå så og så store reduktioner i vores CO2-udledning ved at sætte så og så mange møller op. Og så aftalte vi også, hvordan vi ville finansiere det. Det var det, vi gjorde. Nu kan man så se, at fordi elprisen er faldet, i forhold til det vi regnede med, så fordeler omkostningerne sig anderledes,« siger Rasmus Helveg Petersen.

BRANCHENYT
Læs også