Sony overgår Nintendo

Sony har overgået Nintendo for første gang i otte år målt på antallet af solgte spilkonsoller.

For første gang i otte år overgår Sony Nintendo, hvis man kigger på antallet af solgte spilkonsoller.  Foto: Itsuo Inouye/AP

Det er første gang siden lanceringen af Nintendos populære Wii i 2006 at, Sonys Playstation overgår konkurrenten, da de seneste opdateringer af Wii ikke har solgt så godt som ventet.

Begge selskaber har dog ikke forhindret kunder i at forlade spilkonsoller til fordel for smartphones. Det skriver Financial Times.

Tallene for regnskabsåret, der sluttede i marts, viste, at begge de japanske koncerner har oplevet et markant fald salg i antallet af solgte enheder.

Værst så det ud for Nintendos hvor salget var faldet med 30 pct. sammenlignet med året før, mens Sony kun oplevede en faldt på 20 pct., hvilket hovedsaligt skyldes lanceringen af PlayStation 4.

Presset af smartphones

Faldet i antallet af solgte spilkonsoller skyldes hovedsagligt det stigende salg af smartphones og tabletter sammenholdt med de billige spil, der stiger i kvalitet.

I det forgange regnskabsår solgte Sony 18,7 mio. spilkonsoller, mens Nintendo solgt 16,3 mio. Til sammenligning sælger Apple 50 mio. iPhones og iPad i kvartalet, hvilket er mere end hvad Sony og Nintendo sælger tilsammen på et år.

BRANCHENYT
Læs også