TSB: Næsten halvdelen af boliglån er højrisiko lån

Den britiske bank TSB erkender, at 45 pct. af bankens udstedte realkreditlån er afdragsfrie lån med høj risiko.

Den britiske bank TSB indrømmer, at 45 pct. af bankens udstedte realkreditlån er afdragsfrie lån med høj risiko.  Foto: Kirsty Wigglesworth/AP

Indrømmelsen kommer i forbindelse med prospektet til bankens forestående børsnotering.

Banken er ellers blevet solgt til investorer som en bank med en lav risiko, hvorfor de nye tal kommer som en overraskelse. Det skriver The Independent.

- TSB risiko afhænger af koncentrationen af kreditrisikoen, geografiske risici og andelen af dens afdragsfrie realkreditlån, hvilket svarer til 45 pct. af alle realkreditlån pr. 31. marts 2014. Som disse lån nærmer sig udløbsdatoen, vil TSB formentlig opleve større risiko på tilbagebetaling end konkurrenter, der har en lavere andel af afdragsfrie lån, fremgår det af prospektet, ifølge The Independent.

Til sammenligning udgør de afdragsfrie lån hos HSBC og Nationwide henholdsvis 37 pct. og en 21,4 pct. af lånene.

I prospektet fremgår det desuden at Lloyds vil være ansvarlig for it og andre tjenester, hvilket også betragtes som en risiko, da Lloyd ingen erfaring har med at levere tjenesteydelser til en tredjepart finansiel institution.

BRANCHENYT
Læs også