Priserne stiger mindre i Danmark

Inflationen faldt i maj, viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Virksomhederne sælger fortsat ikke nok til, at de kan sætte priserne op i sædvanligt omfang. Foto: Thomas Sjørup

Udviklingen i de danske forbrugerpriser fulgte i maj stort set den, som man i den forgangne uge kunne se i de europæiske forbrugerpriser.

I både Danmark og eurozonen faldt inflationen til 0,5 pct. i maj, når man måler i forhold til priserne, der var gældende for et år siden. Begge steder er der tale om et fald fra 0,7 pct. i april.

"Udviklingen i forbrugerpriserne er dermed nogenlunde neutral for konkurrenceevnen, når der ses med de store briller, for det er klart, at konkurrenceevnen bedst måles ud fra de valutakurskorrigerede enhedslønomkostninger," forklarer Nordeas cheføkonom Helge J. Pedersen.

Det er ikke vores forventning, at inflationen forbliver forankret på de nuværende meget lave niveauer, eller at vi får direkte deflation i Danmark.

Tore Stramer, chefanalytiker, Nykredit

Frygten for deflation

Dermed stiger priserne altså fortsat kun i stærkt begrænset omgang, og niveauet er væsentligt under ambitionen om en inflation på omtrent 2 pct.

Frygten for en barsk deflationsspiral bliver altså hængende i luften, men det er ikke noget, der bør bekymre danskerne.

"Det er vigtigt at pointere, at den lave inflation i høj grad er forårsaget af faldende importpriser og ikke udtryk for deflationære tendenser i dansk økonomi. Det bør vi drage et lettelsens suk over, da det bestemt ikke er en situation, man skal spøge med," lyder det fra Nykredits chefanalytiker Tore Stramer.

ECB indførte negativ rente

Den lave inflation var ellers netop en af hovedårsagerne til, at Den Europæiske Centralbank i torsdags reagerede med en rentesænkning, der for første gang nogensinde førte indlånsrenten i negativt territorium. Men bankens bestræbelser på at sende deflationsspøgelset på afstand ventes først senere at kunne spores i tallene.

I Danmark er det ikke mindst prisændringerne på tøj, charter og flyrejser, der har trukket prisstigningstakten ned i denne omgang.

Omvendt er priserne steget mest på skoler, forsikringer og bankgebyrer det seneste år.

I Danske Bank hæfter privatøkonom Las Olsen sig dog ved, at fødevarepriserne steg med 0,5 pct.:

"Faldende fødevarepriser har ellers været hovedforklaringen på, at inflationen har været lavere end forventet i år, men nu ser det altså ud til, at stigende verdensmarkedspriser, som vi har set siden nytår, er ved at kunne ses i butikkerne."
 

Lønstigning

Den afdæmpede udvikling i forbrugerpriserne betyder, at mange danskere står til en reallønsstigning i år, fordi lønningerne stiger mere end inflationen.

Den ventes at lande i niveauet på godt 1 pct. i år, mens lønningerne mange steder ventes at stige med lidt under 2 pct.

"Det kan give en hjælpende hånd til privatforbruget, og derigennem også til den økonomiske vækst i dansk økonomi," noterer forbrugerøkonom i Sydbank Camilla Skovsbo Erichsen.

Den udlægning er man enig i hos Nordea, hvor man minder om yderligere gevinster for danskerne.

"Dertil skal lægges skattereformens positive bidrag til købekraften og den meget lave rente. Så der er altså mulighed for, at privatforbruget kan vokse i år, hvis husholdningerne altså vælger ikke at øge opsparingskvoten," mener Helge J. Pedersen.

BRANCHENYT
Læs også