Klimaminister: Milliardregning til virksomheder og private er ikke noget problem

Forhandlingerne mellem oppositionen og regeringen om en varslet PSO-rabat på 5,8 mia. kr. til erhvervslivet har ligget brak i flere uger.

Klima- og energiminister, Rasmus Helveg Petersen. Foto: Mik Eskestad

Men med et overstået EU-valg og styr på formandskabet i Venstre venter flere iagttager, at der nu kommer fart over forhandlingerne.

Dermed kommer der igen fokus på stridighederne mellem partierne bag det grønne energiforlig fra 2012, idet de borgerlige partier mener, at den grønne omstilling er alt for dyr for Danmark. Det mener regeringen og klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) derimod ikke.

Vi har spurgt ministeren om hans syn på især den stigende regning til virksomheder og private affødt af den grønne elafgifts himmelflugt i forhold til forventningerne op til 2012-aftalen.

Nye tal fra Energistyrelsen viser, at den årlige regning til virksomheder og private for energiaftalen nu ventes at runde 4,9 mia. kr. i 2020 mod oprindelig forventes 3,4 mia. kr. Betyder det, at forudsætningerne for energiaftalen er kuldsejlet?

»Nej, det synes jeg ikke. Vi har aftalt nogle effektmål i energiaftalen. Det vil sige, at vi vil opnå så og så store reduktioner i vores CO2-udledning ved at sætte så og så mange møller op. Og så aftalte vi også, hvordan vi ville finansiere det. Det var det, vi gjorde. Nu kan man så se, at fordi elpriserne er faldet i forhold til det, vi regnede med, så fordeler omkostningerne sig anderledes,« siger Rasmus Helveg Petersen.

De nye beregninger viser, at udgiften fra energiaftalen til virksomheder firedobles, fordi PSO-udgiften bliver langt højere end forudsat. I opererer aktuelt med 5,8 mia. kr. i lempelse til virksomheder frem mod 2020. Er det så nok?

»Ork ja. Du skal jo kombinere det her med, at elprisen er faldet. Så virksomhedernes samlede omkostningerne til energi stiger ikke. Tværtimod så falder de i forhold til de beregninger, vi lavede i forbindelse med energiaftalen. Både for husholdninger og for virksomheder bliver den samlede energiregning i 2020 mindre, end hvad vi regnede med, da vi lavede energiaftalen.«

Forhandlingerne omkring energiaftalen tog afsæt i, hvad aftalen koster. Ikke hvor meget virksomheder og private elkunder ultimativt skal betale for strømmen. Og den samlede regning for aftalen stiger?

»Det er ikke rigtigt. Folk kommer til at betale mere i PSO-afgift, men til gengæld kommer de til at betale mindre for strømmen, og for både husstande og virksomheder bliver det billigere, end hvad vi regnede med, da vi indgik aftalen i 2012.«

Faktum er vel stadigvæk, at I oprindelig opererede med en udgift i 2020 for energiaftalen på 3,4 mia. kr., og nu skriver I 4,9 mia. kr. Er det korrekt?

»Ja, hvis man ser snævert på PSO’en. Men hvis man ser på husholdningernes økonomi, så bliver deres samlede energiregning i 2020 mindre, end vi troede, da vi indgik aftalen i 2012.«

Og det er den glædelige del for dig?

»Ja. Det er meget vigtigt at sige det her, for folk får jo det indtryk, at åh, åh nu skal jeg betale mere, fordi der står, at afgiften er steget. Men det er bare ikke korrekt. Folk skal ikke betale mere.«

Men stigningen i de nye beregninger afslører vel også, at uanset hvad man må mene om PSO-udgiftens stigning, så er det at sætte en pris på en energiaftale en umanerlig svær øvelse?

»Det er det. Vi arbejder med meget lange scenarier og forudsætninger, som selvfølgelig kan ændre sig. Det kan de jo gøre igen, skal jeg hilse at sige, så pludselig kan du se en stigende elpris, og så vil de her tal jo forandre sig dramatisk - sådan at folk skal betale mindre i PSO-afgift og mere for el.«

Hvad kan beregningerne så i bund og grund bruges til?

»Sagen er, at uanset om vi skal have grøn strøm, sort strøm eller noget helt tredje, så skal vi jo have strøm. Derfor er virkeligheden i energisystemet, at man er nødt til at lave et skøn over, hvordan fremtiden ser ud og så investere ud fra det. Det var også situationen, da man byggede de store, centrale kulkraftværker,« siger Rasmus Helveg Petersen og fortsætter:

»Og jeg bliver nødt til at sige, at hvis vi ikke planlægger, hvordan vi skal finansiere vores strømkilder, som nu er grønne, så skulle vi planlægge, hvordan vi skulle finansiere vores sorte strømkilder. Så PSO’en er sådan set ikke prisen for den grønne omstilling. Det er sådan set bare en pris for, at der bliver investeret i elektricitetskapacitet.«

Du gør gerne en dyd ud af at understrege, at de øjeblikkelige PSO-stigninger ikke skyldes energiaftalen fra 2012, men tidligere energiaftaler. Det ændrer imidlertid ikke på, at private elkunder her og nu både mærker effekten af fortidens beslutninger, og samtidig ser de ind i en fremtid, hvor nye beregninger peger på yderligere stigninger i PSO-regningen. Alligevel taler du kun om lempelser for erhvervslivet. Er det helt udelukket med lempelser til private elkunder, som tingene har udviklet sig?

»Jeg kan ikke se behovet, eftersom at den stigning, der har været i PSO’en, er mindre end det fald, der har været i elprisen. Det vil sige, at folks elregning i dag er den samme eller lavere for de samme kilowatt-timer. Og dermed hænger folks energibudget fint sammen. Så vi har ikke taget flere eller færre penge op af lommerne på almindelige forbrugere. Folks elregning er den samme i dag som for to år siden, hvis de bruger den samme mængde strøm.«

Men du tager jo flere penge op af lommerne på folk i form af højere afgifter. At du så bliver reddet på målstregen af, at elprisen er faldet, er noget helt andet. Det viser tallene jo helt klart?

»Jo, men den samlede energiregning er den samme, og det vil sige, at vi er ikke i gang med at ødelægge folks privatøkonomi. Du siger reddet på målstregen! Nej, mekanismen hænger sådan sammen, at når elprisen falder, så stiger PSO’en, og når elprisen stiger, så falder PSO’en. Det er ikke en redning på målstregen.«

Når vi overhovedet diskuterer det her, hænger det samme med, at tingene hele tiden ændrer sig. Energistyrelsens nye fremskrivning af udgiften ved energiaftalen er udløst af en lavere elpris og dermed en højere PSO-afgift. Dermed er man nødt til at se på tallene igen. Gør det her, at du kommer i tvivl, om PSO-ordningen er den rigtige finansieringskilde til den grønne omstilling?

»Nej. Som sagt så udligner ordningen jo prisudsving i elmarkedet. Hvis man skal bruge den logik som kritikerne har, er det nærmest en god nyhed, at elprisen stiger, fordi så falder PSO’en. Men folks elregning vil jo altså så stige… Jeg synes, at PSO-finansieringen er fin.«

Men da skatteminister Morten Østergaard (R) for nylig skulle forklare, hvorfor brændeafgiften var bedre tjent med at blive skiftet ud med en bruttoskattestigning, forklarede han bl.a. skiftet med, at man får meget mere for pengene ved at opkræve betalingen via skattesystemet i stedet for som en afgift. Gælder den samme logik ikke for PSO-afgiften?

»PSO-afgiften er et gebyr, der bl.a. bruges bl.a. til at finansiere opsætning af vindmøller, og jeg synes, at det er en investering, man får rigtig meget for. Jeg synes ikke at der er forvridninger i PSO-afgiften. Den bliver lagt på alle strømkilder, der bliver solgt i landet. Jeg synes faktisk, at der er temmelig stor forskel på dét, og så forsyningssikkerhedsafgiften der vil kræve temmelig store administrative øvelser og have uønskede effekter som grænsehandel. Det kan man jo ikke sige, at PSO’en vil have. Så jeg synes, at det skatteteknisk er forskellige ordninger.«

Dansk Energi peger på, at Energistyrelsens nye beregninger understreger, at der alene er brug for at lempe PSO-afgiften for energitunge virksomheder. Er du enig?

»Jeg synes i hvert fald, at de nye tal viser, at energibelastningen er ikke stigende, med mindre du er i hård konkurrence netop på energiintensivitet med udlandet. Så jeg er sådan set enig i, at man skal isolere det her problem, for PSO-afgiften er kun et problem for virksomheder, der er i hård konkurrence i udlandet og bruger rigtig meget energi.«

Men er det god vækstpolitik, at virksomheder oplever en firedobling af PSO-regningen?

»De har jo samme status som private husholdninger, nemlig at PSO-regningen stiger, men at det opvejes af, at elprisen falder. Så samlet set skal de ikke betale mere for energien i forhold til det, som vi regnede ud i 2012. Faktisk kommer virksomhederne til at betale mindre i 2020, end vi regnede med for to år siden.«

Hvad er status i forhandlingerne om PSO-rabatten i vækstpakken?

»Det er klart, at vi skal have en politisk proces omkring regeringens vækstplan, og den venter vi på i spænding. Men det er selvfølgelig noget, der foregår i et lukket politisk rum.«

Men er der skred i forhandlingerne?

»Jeg kommer ikke til at kommentere på, hvad der sker i de politiske forhandlinger, før vi er længere fremme,« siger Rasmus Helveg Petersen.

BRANCHENYT
Læs også