Norsk krone styrket af inflationstal

En større stigning i de norske forbrugerpriser i maj end ventet har tirsdag formiddag ført til en styrkelse af den norske valuta.

Foto: Colourbox

De norske forbrugerpriser steg i sidste måned med 1,8 pct. på årsbasis, mens der ifølge Bloomberg News var ventet en inflation på 1,7 pct. mod et niveau på 1,8 pct. i april. Kerneinflationen er opgjort til 2,3 pct. mod en ventet stigning på 2,2 pct.

Den højere inflation end ventet kan få økonomer til at justere på deres forventninger til renteudsigterne. Alt andet lige peger det i retning af højere renter, og det er det, der lokker investorer over i den norske valuta.

Tirsdag ved 10.15-tiden går der 8,0855 nkr. på en euro mod 8,1160 nkr. før nøgletallet. Over for den danske krone er den tilsvarende norske ligeledes blevet styrket. En norsk krone koster nu 0,9235 kr. mod før 0,9195 kr.

BRANCHENYT
Læs også