Japans Abe vil jage hvaler

Den japanske premierminister Shinzo Abe vil fortsætte med at jage hvaler, og han vil arbejde for at det internationale samfund vil acceptere hvaljagten.

Japans premierminister Shinzo Abe.  Foto: Koji Sasahara/AP

Japan har i en årrække brugt et smuthul i de internationale regler om forbud mod kommerciel hvaljagt, hvor Japan har sagt, at hvalfangsterne er forskningsbaseret.

Ifølge den britiske avis The Guardian har Japan tidligere tabt en international retssag anlagt af Australien om hvalfangsterne i Antarktis.

I kølvandet af den såkaldte ICJ-kendelse har Japan aflyst sine Antarktis hvaljagter i 2014 og 2015, men Shinzo Abe pointerede mandag, at Japan vil tilbagevise kendelsen, og at Japan vil genoptage den kommercielle hvalfangst for at sikre de forskningsmæssige data om hvalerne. Derfor vil Abe øge sin satsning på at få det internationale samfunds forståelse.

 - Det er beklageligt at det internationale samfund ikke forstår japansk kultur på dette punkt samt at man ikke forstår vigtigheden af hvalkød for det japanske samfund og de religiøse ritualer forbundet hermed, udtaler premierminister minister Shinzo Abe.

Kendelsen omhandler kun jagten i Antarktis, og derfor påvirker det ikke Japans hvaljagter i Stillehavet og i det nordvestlige Arktis.

Den årligt japanske fangst er på 850 vågehvaler og 50 finhvaler. Vågehvalen bliver op til 10 meter lang og kan opnå en vægt på 9 ton. Finhvaler er den næststørste hvalart med en længde på op til 22 meter og en vægt 75 ton.

BRANCHENYT
Læs også