Når bolden er rund... går alt i rødt

Fodboldklubber skal ikke frygte at rykke ned. Men de skal tjene penge, mener forfatter.

AaB skruede meget op for forventningerne efter det seneste mesterskab. Det var tæt på at gå galt. Foto: Sebastian Buur Gunvald

Fodbold handler ikke om at vinde.

Børn har formentlig hørt det igen og igen rundt omkring i landets fodboldklubber. Oftest efterfulgt af et "det handler om at være med."

Nu gentager de to forfattere Peter Trydeman og Michael Hehr det i en ny bog, hvor de forsøger at finde frem til, hvad der sker i de danske fodboldklubber, der år efter år forvandler store millionomsætninger til dundrende underskud.

Det endda på trods af, at kunderne (tilskuerne) er ganske stabile og vender tilbage igen og igen selv efter gentagne produktmæssige skuffelser (nederlag).

Store underskud

Så sent som i 2013 leverede de 12 superligaklubber ifølge en opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut en omsætning på knap 2,5 mia. kr., mens det blev til et overskud på 110 mio. kr. Trækker man FC København ud af den ligning, så får man dog et underskud for de 11 resterende klubber på 63,8 mio. kr.

Det er trods alt bedre end tilstanden i 2012, da de 12 klubber sammenlagt tabte en kvart mia. kr.

Epn.dk har talt med den ene af bogens forfattere, Peter Trydeman:

Hvorfor er det så svært at lave sorte tal i fodbold?

"Vi prøver at belyse det med udgangspunkt i, at det giver solkongestatus at være fodboldleder. Det er et psykologisk hårdt pres at være bestyrelsesformand i en professionel fodboldklub. Der er meget stor interesse omkring ofte meget små virksomheder. Det gør, at der kan blive et stort pres på formanden, hvis det går dårligt, og derfor presser han hele tiden budgettet lidt mere, end det kan bære."

Hvorfor har I lavet bogen?

"Vi har lavet den i frustration over at se en branche, der har eksplosiv vækst, og alligevel ser man bare dårligere og dårligere regnskaber. "

I viser i bogen, at der ikke er nogen sammenhæng mellem omsætning og resultater. Hvordan kan det være?

"For hver gang en klub tjener en krone, så har den brugt halvanden. Ser man eksempelvis  på AaB's økonomi efter det seneste mesterskab, så skruede klubben tydeligvis op for spillerbudgettet, og forventningerne blev øget. Pludselig så klubben sig som en fast mesterskabsklub, hvor man før talte om top seks. Det er uhyre farligt for økonomien. Det er som på kasinoet, når du har vundet og fået dit dopaminindskud, så vil du have mere. Så kan man ikke stoppe og trække gevinsten, og jeg er meget spændt på at se, hvad der sker i AaB i denne gang."

Vigtigere at lave overskud

Det handler ikke om at vinde, siger I. Hvad handler det så om?

"I vores optik så er det langt vigtigere at lave et overskud. Hvordan gør man det? Ved primært at holde omkostningerne til spillerne nede.

Desuden er det vigtigt at have et mål om at lave overskud. De fleste klubber har et mål om sportslig succes med økonomisk tilstrækkelighed. Den prioritering af, hvad der kommer først økonomisk eller sportslig succes, er forskellen på danske klubber og de store succesrige klubber i Europa som eksempelvis Arsenal eller Bayern Munchen. Sidstnævnte vil ikke vinde Champions League uden økonomisk succes."

Går den så går den

Klubberne slipper jo af sted med store underskud. Man ser ikke mange konkurser. Kan man ikke bare fortsætte som nu?

"Jo, så længe nogen vil betale. Vi synes bare, det er ærgerligt for dansk fodbold, at det går ud over spillere, fans og andre hver gang, man har økonomisk uro. Det er frustrerende, og man kan sagtens have et godt produkt, selvom man har overskud."

Men følges investeringer i holdet ikke mange gange ad med resultaterne og dermed muligheden for højere indtægter?

"Jo, sportslig performance afleder merindtægter og merintjening. Men det sker sjældent, at man får regnet på, hvad det koster at vinde et mesterskab. Det er ikke lukrativt at vinde et mesterskab og komme i Champions League og vinde 150 mio. kr., hvis det over fire år har kostet 250 mio. kr."

"Tesen om, at jo højere man kommer op, jo højere er gevinsten, gælder kun, hvis matematikken bagved er lavet ordentlig."

AGF rykker automatisk op igen

I skriver, at man ikke skal frygte at rykke ned. Hvorfor ikke?

"Der er den her frygt for at rykke ned, fordi så taber man al omsætning. Men det lukrative, når man kommer ned i 1. division, er, at så er konkurrenterne langt dårligere. Når AGF eksempelvis kommer ned, så er de langt større end klubber som Brønshøj og AB, fordi de har større basisindtægter fra sponsorer og langt det største stadion. Det vil også gøre, at AGF automatisk vil rykke op igen.

Man skal huske på, at undersøgelser har vist, at 85 pct. af alle sportslige resultater afhænger af, hvor mange penge du bruger på dine spillere i forhold til dine konkurrenter."

Fødekæden

Hvad betyder noget for klubbernes forudsætninger for at klare sig godt?

"Vi har skitseret det, vi kalder fødekæden i dansk fodbold, som er baseret på to nøgletal. Det er oplandets størrelse og stadionkapaciteten. Oplandet svarer til markedsstørrelsen og stadionet til din fabrik, altså dine kapacitetsomkostninger. Lægger du de to sammen, så får du en rangordning, som vi kalder fødekæden.

Der er klubber som dag et har bedre forudsætninger end andre. FCK og Brøndby med store stadioner i store markeder. OB, AGF, AaB og FCM er monopolklubber, som kan noget, som andre ikke kan. Ser man på hold som Silkeborg, så har klubben ingen åbenlyse forudsætninger for at være et fast superligahold. Der bor ikke ret mange i området, og de har ikke et stort stadion, så er det sværere at generere nok indtægter, og det er kun et spørgsmål om tid, før de rykker ned igen."

Gør som tyskerne

Hvad kan man gøre for at stoppe de store underskud?

"Vi går meget i kødet på DBU, fordi vi er meget inspireret af det tyske licenssystem. Det er meget mere konservativt og stiller kav om, at det skal være sunde klubber. Der, synes vi, at DBU skal blive bedre til at bruge sin magt. Kigger man på det danske system, så er det ikke så langt fra det tyske, men den store forskel findes i konsekvenserne. Tyskerne går ind med sanktioner, hvis der er problemer."

BRANCHENYT
Læs også