Nordea-ansatte har nedlagt arbejdet

Nordeas ansatte i Finland er i stor stil gået hjem fra arbejde fredag i protest mod besparelser, der koster 250-300 arbejdspladser.

En stor del af Nordeas ansatte i Finland protesterer mod besparelser.  Foto: Torben Stroyer

Det skriver nyhedsbureauet Reuters på baggrund af oplysninger fra de ansattes fagforening.

Blot en håndfuld af bankens knap 300 filialer i landet er åbne, mens webbank og betalingskort fungerer normalt, oplyses det ifølge Reuters på bankens finske hjemmeside.

En talsperson for banken siger til Reuters, at der ikke er fuldt overblik over, hvor mange af de 7700 finske ansatte, der deltager i protesten. Hun afviser at kommentere nedskæringerne, der er en del af bankens plan om at spare 900 mio. euro inden udgangen af 2015.

Ifølge fagforeningen vender personalet tilbage på arbejde mandag.

BRANCHENYT
Læs også