Vi har aldrig afdraget mere på boliglån

Vi afdrager som aldrig før trods rekordmange afdragsfrie lån. Få forklaringen her.

Over halvdelen af de danske boligejere har afdragsfrie boliglån. Tallet er præcist 56 pct.

Men hvordan hænger det sammen med, at vi afdrager på vores boliggæld som aldrig før?

Det gør det, viser en analyse, som Nordea Kredit har lavet for epn.dk.

Det seneste år har boligejerne sammenlagt afdraget 30,7 mia. kr. på deres realkreditlån. Fordeles det beløb ud på landets ca. 1,5 mio. boligejere, betyder det, at en gennemsnitlig boligejer har høvlet mere end 20.000 kr. af sin realkreditgæld det seneste år.

Højeste afvikling nogensinde

Tages der højde for, at kun 44 pct. af boligejerne afvikler på deres gæld, betyder det, at en gennemsnitlig boligejer med afvikling, har afdraget næsten 46.500 kr. på sit lån det seneste år.

Det er det højeste beløb, danskerne har afdraget på deres gæld nogensinde.

Dermed afdrager boligejerne mere nu, end inden de afdragsfrie lån blev indført tilbage i oktober 2003.

"Forskellen er blot, at hvor det tidligere var de mange boligejere, som hver især afdrog lidt, så er det i dag de få boligejere, som afdrager meget. Når afdragene i øjeblikket er så høje, skyldes det den usædvanligt lave rente. Et realkreditlån er nemlig skruet sådan sammen, at man afdrager mere, når renten er lav, og mindre, når renten er høj," siger boligøkonom i Nordea Kredit, Lise Nytoft Bergmann, til epn.dk.

Svært at mindske antallet

Det store afdrag gør det ironisk nok svært at mindske andelen af de afdragsfrie lån.

"Vi skal først låne 30 mia. kr. ud til lån med afdrag for overhovedet at kunne rokke ved andelen. Ellers kan vi ikke reducere andelen af afdragsfrie lån, med mindre nogle af de boligejere, som allerede har afdragsfrihed vælger at begynde at afvikle. Det er der ikke særligt mange der gør," siger Lise Nytoft Bergmann.

Det er der to forklaringer på. For det første er de afdragsfrie lån stadig så nye, at der ikke er ret mange lån, hvor afdragsfriheden udløber endnu, og for det andet fordi afdragsfriheden i mange tilfælde er brugt til eksempelvis at betale hurtigere af på et banklån.

Svagt nyudlån

Samtidig er nyudlånet meget lille.

"Så selv om en stor andel af nye lån gives med afdrag, rykker det ikke rigtigt ved den samlede andel af afdragsfrie lån," lyder det fra Nordea-økonomen.

Eftersom man højst kan belåne sin helårsbolig med op til 80 pct. af værdien, så hænder det jævnligt, at vi som realkreditinstitut må sige nej til et tillægslån.

Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom, Nordea Kredit.

Ved udgangen af 1. kvartal 2014 havde realkreditsektoren ifølge Realkreditrådet og Realkreditforeningen lånt 1.444,2 mia. kr. ud til de danske boligejere. Ét år tidligere lå det beløb på 1.441,0 mia. kr. Det svarer til, at realkreditsektoren kun har øget deres udlån med 3,2 mia. kr. det seneste år, hvilket er et usædvanligt lille beløb.

Så selv om hele nettoudlånet på de 3,2 mia. kr. faktisk er sket i lån med afdrag, så har det kun rykket andelen af afdragsfrie lån fra 56,2 pct. i 1. kvartal 2013 til 56,1 pct. i 1. kvartal 2014. Det kan jo ikke kaldes nogen stor ændring.

Den manglende lyst til at låne har flere forklaringer.

Stort boligprisfald

Vi har været gennem en  periode med store boligprisfald, og det har haft store konsekvenser.

"I øjeblikket er det f.eks. ikke ualmindeligt, at der optages et mindre lån i det hus, som sælges, end det lån, der var i huset i forvejen. Simpelthen fordi huset sælges til lavere pris, end den pris sælger selv gav, eller fordi sælger har optaget tillægslån i huset igennem de fede år på boligmarkedet," forklarer Lise Nytoft Bergmann.

Samtidig er det både blevet sværere for danskerne at optage tillægslån, ligesom der også er kommet et større mådehold i befolkningen.

"De faldende boligpriser betyder, at friværdierne er skrumpet, og eftersom man højst kan belåne sin helårsbolig med op til 80 pct. af værdien, så hænder det jævnligt, at vi som realkreditinstitut må sige nej til et tillægslån. Lysten til at låne penge er også faldet i takt med, at danskerne ikke længere føler sig helt så velhavende på mursten. De ting tilsammen betyder, at nyudlånet i øjeblikket er historisk lavt, og der gør det igen sværere at rykke ved andelen af afdragsfrie lån," siger Lise Nytoft Bergmann.

BRANCHENYT
Læs også