Investorer gør klogt i at holde øje med aktier i våbenindustrien den næste uge, skriver medie.
Det amerikanske militær har et budget, der er større end Kinas, Ruslands, Indiens, Japans, Storbritanniens, Frankrigs, Tysklands og Saudi-Arabiens lagt sammen.
Ikke desto mindre bruger amerikanerne væsentligt færre penge på forsvaret i dag end for bare fem år siden.
Nedskæringer overalt i den offentlige sektor i USA har blandt andet ramt flere af de virksomheder, der har det amerikanske militær som storkunde.
Den stigende uro i Irak kan dog være godt nyt for de amerikanske militæraktier.
Det skriver Reuters.
Det er næppe nogen hemmelighed, at republikanerne og demokraterne har svært ved at enes om selv de mindste ting i amerikansk politik.
Heriblandt landets kæmpestore offentlige budget.
Uenigheden om hvor og hvor meget man skal skære i det offentlige forbrug har haft den effekt, at man har gjort brug af den såkaldte grønhøstermetode.
En metode hvor man sparer den samme procentdel på en lang række områder.
Det har ramt våbenindustrien i et land, der bruger 640 mia. dollars på forsvarsbudgettet årligt.
Irak er verdens næststørste producent af olie, og derfor kan uro i landet påvirke oliepriserne på verdensplan.
Men konflikten har også betydning for aktier i våbenindustrien.
"Investorerne forsøger at regne ud, hvilke aktier og sektorer der vil have gavn af en opblussen af problemerne i Irak, og der virker det logisk, at forsvarsindustrien og særligt aktier i forsvarsvirksomheder vil få et positivt udbytte af konflikten," siger Kate Warne, der er investeringsstrateg i Edward Jones til Reuters.
De seneste meldinger fra den amerikanske regering om det kommende budget tegner et billede af, at der i fremtiden skal bruges flere penge på udstyr og færre på lønninger, hvilket især vil komme de virksomheder, der udvikler og sælger udstyr til USA, til gode.
Grønthøstermetoden skal desuden tilbage i redskabsskuret, så det er mere målrettede besparelser, der vil ramme forsvaret.
Det er især flåden, der vil nyde godt af det nye budget, da Præsident Obamas regering vil skrue op for den militære tilstedeværelse i Sydøstasien.