Briter i stort løft af Vestas-aktien

Men Barclays kursmål på den danske vindaktie ligger stadig under gennemsnittet og anbefalingen sænket.

Barclays sænker anbefalingen af aktien i Vestas til "undervægt" fra tidligere "ligevægt". Kursmålet er dog blevet hævet betragteligt til 220
kr. fra før blot 97 kr., men det er fortsat under den aktuelle kurs på 286,9 kr., som aktien lukkede i fredag.

Det fremgår af oplysninger fra Reuters.

Trods det store løft, lægger briterne fortsat langt efter banker som Danske Bank, Societe Generale, Handelsbanken og Goldman Sachs, der har kursmål på aktien i omegnen af 300 kr. - Nordea ligger i spids med 340 kr.

Med det fortsat forholdsvis lave kursmål fra Barclays er gennemsnittet af Vestas-kursmålet fra de elleve danske og internationale banker i nedenstående skema knap 280 kr.

BRANCHENYT
Læs også